Preben Bang HenriksenIndfødsretsudvalgets næstformand trækker sig i protest over "sindelagssamtaler"

Tre ansøgere om dansk statsborgerskab skal i løbet af uge 49 til samtaler med Indfødsretsudvalget om deres demokratiske sindelag.
Det får nu udvalgets næstformand, Helene Brydensholt (ALT), til at trække sig som næstformand i protest.
Det skriver DR.
Baggrunden for samtalerne er, at de tre ansøgere på sociale medier er kommet med ytringer, som flere politikere – herunder formand for udvalget Mikkel Bjørn (DF) – opfatter som værende i strid mod grundlæggende danske værdier.
Helene Brydensholt har i ugevis forsøgt at få samtalerne annulleret eller udskudt, indtil juraen er på plads, men det er ikke lykkes hende at få et flertal i udvalget med sig.
Hun har kaldt samtalerne for "sindelagskontrol", som hun ikke kan stå inde for. Det har hun nu taget konsekvensen af.
"Jeg trækker mig fra Indfødsretsudvalget, fordi et flertal i udvalget har valgt at gennemføre nogle samtaler, som er indkaldt på alt for kort tid. Hvor der ikke er styr på retsprincipper. Hvor der potentielt bliver overskredet konventioner," siger Helene Brydensholt til DR.
Også Venstres indfødsretsordfører og medlem af udvalget, Preben Bang Henriksen, har udtrykt bekymring om juraen bag samtalerne. Han stoppede fredag 29. november som både indfødsretsordfører og medlem af Indfødsretsudvalget for Venstre.
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Færøsk forsker: Så fantastisk er det altså heller ikke at være dansk
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Det er berigende og fornyende at læse, hvad Amalie Langballe får ud af Bibelen



















