Menneskerettighedschef: Uden permanente tiltag mod racisme bliver handlingsplan blot et øjebliksbillede

I februar offentliggjorde regeringen således sin handlingsplan mod racisme, som følger i kølvandet på særskilte handlingsplaner og initiativer mod antisemitisme og mod diskrimination af grønlændere i Danmark.

Væsentlige tiltag, der markerer, at regeringen betragter racisme som et reelt problem i vores samfund, som vi må stå sammen om at udrydde.

For selvom racisme og diskrimination er ulovligt i Danmark, oplever alt for mange alligevel at blive udsat for racisme og diskrimination alene på baggrund af deres hudfarve, etnicitet eller religion. Det kan have voldsomme konsekvenser for dem, det går ud over, og det svækker deres muligheder for at leve et frit liv.

Indsats mod racisme kræver viden og mål

Problemet med racisme og diskrimination er efterhånden velbelyst.

Indsatsen mod racisme kan kun lykkes, hvis vi systematisk indsamler viden om dens forekomst og omfang.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

I 2023 stod Institut for Menneskerettigheder bag den hidtil største danske undersøgelse af oplevet racisme i Danmark. En undersøgelse, der dokumenterer et bekymrende omfang af diskrimination i vores samfund.

Over otte ud af ti minoritetsetniske personer svarer i undersøgelsen, at de har oplevet diskrimination eller fordomme inden for det seneste år.

Eller lad mig vende det om: Kun to ud af ti i gruppen svarer, at de ikke har haft oplevelser med diskrimination eller fordomme det seneste år. 

Undersøgelsen viser også, at diskrimination har konsekvenser for den enkeltes liv og frihed:

Halvdelen af de minoritetsetniske personer, der har besvaret undersøgelsen, angiver, at de har ændret adfærd, når de færdes offentligt.

I andre undersøgelser har Institut for Menneskerettigheder zoomet ind på diskrimination i bestemte sfærer.

For eksempel har vi belyst, hvordan problemerne med racisme og diskrimination viser sig i nattelivet, når unge mænd med minoritetsbaggrund bliver afvist i døren, på erhvervsuddannelser, hvor unge med minoritetsbaggrund bliver sorteret fra til virksomhedernes lærepladser, og på skoler og uddannelser, hvor elever og studerende møder fordomme og nedsættende kommentarer. 

Handlingsplan skal udvides

De nævnte områder indgår i de 36 initiativer, som sammen udgør den nye handlingsplan mod racisme. Flere af instituttets forslag og anbefalinger, som baserer sig på rækker af undersøgelser, har også fundet vej til handlingsplanen.

Det prioriteres for eksempel at gennemføre en måling af etnisk diskrimination i Danmark, der har til formål at styrke det aktuelle vidensniveau.

Derudover iværksættes en undersøgelse af, om lov om etnisk ligebehandling, der skal beskytte mod diskrimination på grund af race og etnicitet, er dækkende og yder den forventede beskyttelse.

Indsatsen mod racisme kan kun lykkes, hvis vi systematisk indsamler viden om dens forekomst og omfang. Det giver myndigheder, civilsamfund og nationale menneskerettighedsorganisationer som os et langt bedre afsæt for at gøre det rette for at komme racisme til livs.

Et racismebarometer, der ikke følger udviklingen, vil kun bidrage med et øjebliksbillede.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Hvis handlingsplanen skal have endnu større effekt, bør den udvides med konkrete, målbare mål og indikatorer for, om visionerne nu også føres ud i livet.

For eksempel bør undersøgelsen, der skal måle på etnisk diskrimination i Danmark, gentages med års mellemrum, så det bliver muligt at spore, om tiltagene i handlingsplanen har effekt. Et racismebarometer, der ikke følger udviklingen, vil kun bidrage med et øjebliksbillede.

På den baggrund anbefaler vi også, at flere af initiativerne gøres permanente, så de ikke forsvinder inden for få år, og vi som samfund misser chancen for at fremtidssikre området.

Staten bærer ansvaret for at stoppe racisme

Siden 2010, hvor vi sidst havde en handlingsplan mod racisme, har vi ved næsten enhver given lejlighed efterlyst en ambitiøs dansk handlingsplan mod racisme.

For racisme er uforeneligt med menneskerettighederne.

Med handlingsplanen er arbejdet langtfra i mål, men den er et vigtigt første skridt. Vi har fortsat brug for en ambitiøs indsats fra staten – og handling fra os som borgere.

Det er først og fremmest staten, der bærer ansvaret for at komme racismen i vores samfund til livs. Men også du og jeg kan bidrage:

Når vi næste gang er vidne til diskrimination og racisme, kan vi sige fra og bryde den stilhed, der rammer den udsatte. Racisme kan – som udlændinge- og integrationsministeren sagde ved offentliggørelsen – ikke afskaffes med et pennestrøg fra Christiansborg.