
26. marts 2026 kl. 02.00
Med Jürgen Habermas' død har Europa mistet en af sine sidste store intellektuelle.
For mange forbindes Habermas med teorier om offentlighed, rationalitet og deliberativt demokrati. Mindre kendt – men i stigende grad politisk relevant – er hans bidrag til forståelsen af religionens rolle i moderne samfund.
Habermas var ikke religiøs. Men han var ikke religionsblind – tværtimod.
Læs Altinget
Du får politiske nyheder om Etik og Tro fra Danmarks største politiske redaktion - og adgang til den mest levende debat.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Etik og Tro
Indsigt
Annette Brounbjerg Bennedsgaard57 årI dag
Områdeleder, Folkekirkens viden og uddannelsescenter.
Line Henriette Lyng Reinvang53 årI dag
Korleder ved Helligåndskirken, København og organist, Mørdrup Kirke, Espergærde
Ayo Wahlberg53 år28. maj
Professor MSO, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, medlem af Det Etiske Råd

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- Ida Auken: Højesteret har blåstemplet retten til at nægte kvinder et håndtryk. Det skal vi lave om på
- Biskop stempler ind i debat om danskhed: "Det risikerer at løbe løbsk"
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris













