Debat

Kristendemokrater: VM i Qatar er VM i homofobi – ikke fodbold

Hvis ikke FIFA sætter en stopper for Qatars forfølgelse af homoseksuelle, må kulturministeren tage affære, skriver fire fynske folketingskandidater for Kristendemokraterne.

Hvor langt vil Qatars moralpoliti gå for at opretholde deres homofobiske opfattelse af sædeligheden? Vil man "for en sikkerheds skyld" forbyde spillere i at kramme hinanden efter en scoring, spørger fire kristendemokrater.
Hvor langt vil Qatars moralpoliti gå for at opretholde deres homofobiske opfattelse af sædeligheden? Vil man "for en sikkerheds skyld" forbyde spillere i at kramme hinanden efter en scoring, spørger fire kristendemokrater.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Gert Dyrn
Jenan Bozo
Michael Jensen
Michelle West
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er der godt et halvt år tilbage, før der fløjtes op til VM i fodbold. Som fodboldtossede kristendemokrater er vi klar til at følge den store fodboldfest. Dog med blandede følelser, fordi vi er oprørte over de homofobiske holdninger i værtslandet Qatar. 

Under dække af at være et homoseksuelt par har DR sammen med to andre nordiske medier forhørt sig om et værelse på en række qatariske hoteller.

En tredjedel af hotellerne afviste parrets anmodning, eller bestillingen blev gjort betinget af, at parret lovede at opføre sig anstændigt. Ikke noget med at holde i hånd og ingen kysseri.

Denne attitude er i total modsætning til vores liberale danske syn på homoseksualitet. 

At kristendemokrater engagerer sig mod diskrimination af homoseksuelle, vil måske overraske nogen. Sådan burde det ikke være

Michelle West, Jenan Bozo, Gert Dyrn og Michael Jensen
Folketingskandidater, Kristendemokraterne

Fodboldspillere tvinges til at blive i skabet

Kærlighed mellem to af samme køn skader ingen. Retten til at leve sit liv som et par af samme køn burde derfor være umistelig og ukrænkelig overalt i verden.

Som John Stuart Mill, en af Kristendemokraternes ideologiske fædre, skrev: "Det eneste formål, hvormed der med rette kan udøves magt over et medlem af et civiliseret samfund mod dets vilje, er at forhindre skade på andre." 

FN’s Menneskerettigheder siger det også: "Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, (og) enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb."

Alligevel er straframmen for homoseksualitet i Qatar op til syv års fængsel.

Blandt de 32 deltagende VM-hold må der også være homoseksuelle fodboldspillere. Vi kender dem ikke, for den herskende kultur i fodboldens verden er, at man "bliver i skabet".

Mads Øland, direktør for Spillerforeningen, fortalte dog i 2017, at han havde kendskab til to professionelle, danske fodboldspillere, som holdt deres homoseksualitet skjult. Så længe det er sådan, er vi ikke i mål med vores højt besungne danske tolerance.

KD kæmper for homoseksuelles rettigheder

At kristendemokrater engagerer sig mod diskrimination af homoseksuelle, vil måske overraske nogen. Sådan burde det ikke være. Vi går ikke rundt med moraliserende meninger om, at der er "en rigtig" og "en forkert" måde at leve sammen på som et par. 

Tro og politik skal holdes adskilt, og derfor skal en stat heller ikke blande sig i, hvem de forskellige trossamfund vil ægtevie.

Tolerancen overfor ægteskab mellem to af samme køn er heldigvis stor i navnlig folkekirken. Det viser os, at kirkens selvbestemmelse og forkyndelsesfrihed i almindelighed forvaltes godt af præster og menighedsråd.

Det er FIFA, som har hovedansvaret for at stoppe det enevældige emirats forfølgelse af homoseksuelle. Magter organisationen ikke det, må kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tage affære

Michelle West, Jenan Bozo, Gert Dyrn og Michael Jensen
Folketingskandidater, Kristendemokraterne

Vi værner også om ægteskabet som en smuk og traditionel måde at bekræfte kærligheden og den gensidige forpligtelse overfor hinanden på. For os er ægteskabet – uanset ægtefællernes køn – en stabil ramme om et godt familieliv for både forældre og børn. 

Vi står også fast på, at det er forældrenes kærlighed til børnene, der betyder noget. En kærlighed, som ikke afhænger af, om forældrene er af samme eller forskellige køn.

Det er for længst også modbevist, at et par af samme køn vil og kan opdrage deres børn til at blive homoseksuelle. Derfor er Kristendemokraterne er heller ikke imod homoseksuelles ret til at adoptere.

Minister må gribe ind

Tilbage til VM. Hvor langt vil Qatars moralpoliti så gå for at opretholde deres homofobiske opfattelse af sædeligheden? Vil man "for en sikkerheds skyld" forbyde spillere at dele værelser eller i at kramme hinanden efter en scoring? 

Det er FIFA, som har hovedansvaret for at stoppe det enevældige emirats forfølgelse af homoseksuelle. Magter organisationen ikke det, må kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tage affære sammen med EU. 

Først når dét er på plads, kan vi med samvittigheden i orden gå "fodbold-amok" og se Danmark slå sig til tops blandt de bedste i verden. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Øland

Faglig juridisk konsulent, HK, fhv. direktør, CSPPA, bestyrelsesmedlem, FIFPro
kulturgeograf (Aarhus Uni. 1987), bachelor i idræt (Københavns Uni. 1990)

Michelle West

Formand (KD), Faaborg-Midtfyn
Stud.jur.

Jenan Bozo

Fhv. folketingskandidat (KD)

0:000:00