Professor og religiøse aktører: Med EU-formandskabet bør Danmark presse på for at beskytte religionsfrihed

Samtidig er tros- og religionsfrihed en prioritet i dansk udenrigs- og udviklingspolitik, en prioritet, der blandt andet skal implementeres gennem styrket internationalt samarbejde.

Med andre ord er det en oplagt mulighed at bruge det danske formandskab til at få sat en stopper for den stedmoderlige behandling, som retten til tros- og religionsfrihed får i EU-sammenhæng.

En ubrugt værktøjskasse

EU's guidelines for promovering og beskyttelse af religionsfrihed har siden deres vedtagelse i 2013 været et vigtigt værktøj, men desværre er de ofte blevet liggende på bunden af værktøjskassen.

Danmark bør derfor presse på for, at retningslinjerne implementeres, og at der afgives en årlig, offentligt tilgængelig rapport, der redegør for EU's aktiviteter.

Økonomisk samhandel må aldrig ske på bekostning af grundlæggende menneskerettigheder.

En anden bekymrende udvikling er, at EU's særlige udsending for religions- og trosfrihed, en nøgleperson i arbejdet for at fremme tros- og religionsfrihed internationalt, har stået vakant siden november 2024.

Det er uholdbart.

Stillingen skal genbesættes hurtigst muligt, og det bør være med et styrket mandat, tilførsel af ressourcer og et dedikeret team af medarbejdere, som kan løfte opgaven professionelt og systematisk – både indadtil, igennem EU-institutionerne og i EU-delegationerne, og i interaktion med andre lande og aktører.

EU har samtidig et vigtigt redskab i sit udviklingssamarbejde (INTPA). Men hvis indsatsen skal kunne mærkes, må midlerne følge ambitionerne. Derfor bør Danmark arbejde for, at EU fordobler støtten til programmer og partnere, der arbejder for at styrke tros- og religionsfrihed i udviklingslande.

Derudover må vi sikre, at alle EU-delegationer og diplomatiske repræsentationer forstår og kan handle på de konkrete udfordringer i de lande, hvor de arbejder.

Det kræver, at træning i fremme af tros- og religionsfrihed gøres obligatorisk og tilbydes halvårligt – både til EU's egne udsendte og medlemslandenes diplomatiske medarbejdere. NORFORB's (nordisk netværk for international religions- og trosfrihed) undervisningsplatform er allerede et velafprøvet redskab, der er udviklet i samarbejde med EU, med høj kvalitet, og er således klar til at blive rullet bredere ud.

Endelig må Danmark insistere på, at tros- og religionsfrihed bliver et fast element i forberedelsen af handelsaftaler og i den menneskerettighedsdialog, der er en del af disse aftaler. Økonomisk samhandel må aldrig ske på bekostning af grundlæggende menneskerettigheder.

Danmark har en lang tradition for at stå vagt om menneskerettighederne. Det forpligter. Sammen med EU skal vi være en global stemme for tros- og religionsfrihed – og Danmark skal udnytte formandskabet til at sikre, at den stemme ikke forstummer, men tværtimod bliver både stærkere og tydeligere.