Tre spørgsmål trænger sig på, når Kristendemokraterne vælger it-millionær som ny politisk leder

Hvem bliver ny formand? 

Samtlige storkredse samt partiets hovedbestyrelse bakker op om erhvervsmanden Jeppe Hedaa som ny landsformand, og ifølge Altingets oplysninger er der ikke andre kandidater, der har meldt om interesse i formandsposten. Derfor ville det være en stor overraskelse, hvis en anden ender med at indtage formandsstolen. 

58-årige Jeppe Hedaa er et kendt navn i it-branchen, hvor han i mange år har stået i spidsen for it-konsulenthuset 7N. I dag fungerer han som bestyrelsesformand i selskabet. Arbejdet i it-branchen har ført til, at han i dag er mangemillionær. 

Også i civilsamfundet har Jeppe Hedaa haft flere ledende poster. Han er eksempelvis formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, ligesom han også er stifter af foreningen Resam, der fungerer som et forum for religiøse ledere i Danmark. 

Han har slået fast i forbindelse med sit formandskandidatur, at han har en strategi for, "hvordan KD fortsat kan udvikle sig fra noget, der har haft karakter af at have været et protestparti til at være mere synlig på den brede politik, vi har". 

Erhvervsmanden har før forsøgt at blive valgt til Folketinget for Kristendemokraterne – dog uden held.

Fortsætter Kristendemokraterne som et landspolitisk parti? 

Netop opstilling til folketingsvalg kommer til at spille en vigtig rolle i Jeppe Hedaas virke som landsformand. I fald han opnår at blive valgt på det ekstraordinære landsmøde, vil hans linje være, at Kristendemokraterne fortsat skal være et landspolitisk parti.

Der har ellers siden folketingsvalget i november været en intern diskussion i partiet, om man skulle droppe sine landspolitiske ambitioner for i stedet udelukkende at fokusere på kommunal og regional tilstedeværelse. 

Da Marianne Karlsmose meldte sin afgang som formand, luftede hun nemlig samtidig tanker om at droppe planerne om at opnå valg til Folketinget – på grund af flere mislykkede forsøg. 

I midten af november skulle partiets hovedbestyrelse derfor stemme om, hvorvidt man var enig med Karlsmoses forslag eller ej. Medlemmerne af hovedbestyrelsen var delte, men et flertal besluttede sig for at holde fast i de landspolitiske ambitioner. 

Og det ser altså ud til, at den linje vil fortsætte med Jeppe Hedaa som formand. Og at medlemmernes opbakning til Jeppe Hedaa betyder, at store dele af baglandet er med på igen at forsøge at opnå valg til Folketinget, hvor partiet ikke har været repræsenteret i snart 20 år.

Har Kristendemokraterne en fremtid i dansk politik? 

Selvom det lille borgerlige midterparti ser ud til at få sig en ny karismatisk formand med landspolitiske visioner, tyder alt på, at kampen for at vende tilbage til Folketinget bliver tæt på umulig.

Kristendemokraterne klarer sig ganske vidst godt ved kommunalvalgene i en håndfuld midt- og vestjyske kommuner, hvor partiet har en stærk folkelig forankring. Men "KD" - som partiet konsekvent omtaler sig selv - har ikke opnået valg til Folketinget siden 2001.

Den tidligere formand, Isabella Arendt, var overraskende tæt på at klatre over spærregrænsen ved valget i 2019, men "Vikaren fra Himlen" klarede akkurat ikke skærene, selvom hun førte en kampagne, der overraskede alt og alle i dansk politik.

Efter valget blev optimismen endnu større, da den radikale afhopper Jens Rohde meldte sig under de orange faner (i dag er de lyseblå). Men Rohde sagde farvel og tak efter lidt mere end et år i partiet.

Endnu mere opsigtsvækkende var det, da Isabella Arendt i maj sidste år smækkede med døren og forlod formandsposten og partiet. Det hårde exit handlede først og fremmest om det, hun kaldte et "højt og vedvarende konfliktniveau". Men en række kilder i partier har slået fast, at striden også handlede om abortspørgsmålet, der har været et ømt punkt, siden Kristeligt Folkeparti opstod i 1970 som et protestparti, primært som en protest mod adgangen til fri abort.

I et udkast til et nyt principprogram, som Altinget er i besiddelse af, står der, at der i "forskningen" skal være "en høj etisk standard i form af regler og love, der sikrer respekt for menneskeliv, herunder befrugtede menneskelige æg og fosteranlæg".

Men om den formulering får journalisternes evindelige spørgsmål til partiets abort-politik til at forstumme, er mildest talt tvivlsomt. At der for tiden er temmelig trangt på den politiske midte, hvor både Radikale, Moderaterne og den samlede regering slår sine folder, taler også imod de kristendemokratiske muligheder for et landspolitisk comeback.