Menneskeretsinstitut om hjemsendte syrere: Myndighederne bryder dansk og international ret

Der bliver heller ikke altid taget tilstrækkeligt hensyn til, at forældre og deres voksne børn kan have et familieliv, der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

De danske myndigheder anlægger i dag en snæver definition af, hvornår der er tale om et familieliv. Det bør i højere grad anerkendes, at for eksempel ældre forældre kan være afhængige af deres voksne børn – økonomisk og omsorgsmæssigt – ligesom unge voksne også stadig kan have et tæt familieliv med deres forældre.

Samtidig er det vanskeligt at få indblik i, hvordan Udlændingestyrelsen og de to nævn vurderer sager om inddragelse, og hvilke af De Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme, de tillægger vægt i deres fortolkning.

Den manglende gennemsigtighed i forhold til retspraksis udfordrer flygtninges retssikkerhed. Det er problematisk, at hverken de eller deres repræsentanter har adgang til information om, hvilken praksis myndighederne kan forventes at følge.

Tilknytning fylder ikke nok

Udlændingestyrelsen tager heller ikke tilstrækkeligt hensyn til, at børn kan have en selvstændig tilknytning til Danmark. Nogle af de børn, der kom til Danmark i 2015, har nu boet længere tid i Danmark end i Syrien. De går i dansk skole, har fået danske venner og taler bedre dansk end arabisk – ligesom Ghazal i DR's dokumentar. Alligevel risikerer mange at få inddraget deres opholdstilladelse sammen med deres forældre.

Danmark risikerer at underminere solidaritet mellem EU-landene på asylområdet

Nikolas Feith Tan og Marie Juul Petersen
Seniorforskere, Institut for Menneskerettigheder

"Min yngste søn er dansker. Han er født i Danmark. Mine børns fremtid afhænger af det her. Er der nogen lovgivning, der garanterer deres fremtid," spørger en af de syriske fædre, vi har talt med.

Svaret er ja. For de danske myndigheder skal faktisk tage hensyn til flygtningenes tilknytning til Danmark, når de vælger at inddrage opholdstilladelser. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Hvis tilknytningen er meget stærk, kan en inddragelse være uproportional og dermed i strid med retten til privatliv.

Institut for Menneskerettigheders analyse viser, at i nogle sager den danske inddragelsespraksis ikke tillægger flygtningene og deres familiers tilknytning til Danmark tilstrækkelig vægt.

Ifølge udlændingelovens bemærkninger skal flygtninges tilknytning til Danmark tillægges "mindst mulig betydning" i myndighedernes vurdering af, om en opholdstilladelse kan inddrages. Det skal altså ikke tillægges stor betydning, om flygtninge for eksempel har fået arbejde, lært dansk eller på anden måde gjort en indsats for at integrere sig.

Paradigmeskiftets konsekvenser

Den proces, som de syriske flygtninge skal igennem, når myndighederne revurderer deres opholdstilladelse, rejser også bekymring hos os. Forløbet er kompliceret og langstrakt, og flygtningene får ikke nok vejledning undervejs.

Mange af de flygtninge, vi har talt med, fortæller, at inddragelsesprocessen har haft indgribende konsekvenser og har udløst for eksempel stress, angst og depression. Det gælder, uanset hvilket udfald processen ender med at få.

Nogle flygtninge ender med at give op, før de har modtaget en endelig afgørelse. Hundredvis af syrere er allerede rejst til andre EU-lande og har søgt om asyl der. Det efterlader dem i en særdeles usikker situation. Samtidig risikerer Danmark at underminere solidaritet mellem EU-landene på asylområdet.