Mette Frederiksen om muslimske friskoler: Jeg synes, det er forkert
"Jeg synes, det er forkert".
Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger ikke skjul på sin modstand mod muslimske friskoler.
I Folketingets Spørgetime tirsdag blev hun udfordret af Jakob Ellemann-Jensen (V) på regeringens politik om fordelingen af gymnasielever. Den anledning benyttede hun til at gentage et gammelt budskab om, at hun er imod muslimske friskoler.
"Jeg synes, det er forkert, hvis vi får en stor gruppe af mennesker, der har rødder i andre lande end Danmark, der af forskellige årsager ender med at have børn på samme skoler, hvor det at have tørklæde på er det mest normale. Fordi det er ikke det mest normale i Danmark," sagde Mette Frederiksen.
Kommentaren kommer få dage inden, Friskolerne holder deres årlige landsmøde. Og her tager man afstand fra Mette Frederiksens budskab og retorik:
"Jeg mener, det er en grov generalisering, som jeg ikke synes, at nogle mennesker har fortjent at blive udsat for. Hverken du og jeg, eller etniske, sproglige eller kulturelle mindretal. Det er ikke den måde, vi skal tale sammen på," siger Friskolernes formand, Peter Bendix Pedersen til Altinget.
Borgerlig modstand mod fordelingen af gymnasieelever
Både Venstre og Konservative brugte spørgetimen på at kritisere aftalen fra sidste sommer om fordelingen af gymnasieelever. Den er igen aktuel, da Berlingske har kastet sig over nye tal over fordelingen fra næste skoleår.
De to borgelige partier mener, det er et brud på den individuelle frihed, at det er forældrenes indkomst, der afgør den unges gymnasieskæbne. Modsat fastholder Mette Frederiksen, at det er nødvendigt at fordele efter indkomst for at modvirke etnisk opdelte ungdomsuddannelser:
"Så vidt jeg ved, kan man ikke opdele efter etnicitet. Hvad er så løsningen?" spurgte Mette Frederiksen i debat med Konservatives Søren Pape Poulsen.
Du kan se deres debat her:
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Det er berigende og fornyende at læse, hvad Amalie Langballe får ud af Bibelen




















