Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Frandsen
Rosa Eriksen

Moderaterne får ny kirkeordfører

Rosa Eriksen er Moderaternes nye kirkeordfører.
Rosa Eriksen er Moderaternes nye kirkeordfører.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
25. september 2024 kl. 14.57

Efter Jeppe Søes exit fra Moderaterne gik samtlige af hans ordførerposter til gruppeformand Henrik Frandsen (M), herunder kirkeordførerskabet.

På et gruppemøde 24. september har Moderaterne fordelt en række ordførerskaber på ny.

I den forbindelse overtager Rosa Eriksen (M) posten som kirkeordfører.

Her er Moderaternes nye ordførerskaber:

  • Charlotte Bagge Hansen: Beredskabsordfører, erhvervsordfører, finansordfører, fiskeriordfører, landbrugsordfører, landdistrikts- og øordfører
  • Karin Liltorp: Beskæftigelsesordfører, civilsamfundsordfører, EU-ordfører, forskningsordfører, global klimaordfører, global miljøordfører, uddannelsesordfører
  • Nanna W. Gotfredsen: Boligordfører, færøerneordfører, grønlandsordfører, udsatte-ordfører
  • Rasmus Lund-Nielsen: Børneordfører, digitaliseringsordfører, IT-ordfører, psykiatriordfører, trivselsordfører, undervisningsordfører
  • Henrik Frandsen: Energiordfører, forsyningsordfører, fødevareordfører, klimaordfører, miljøordfører, udenrigsordfører, udviklingsordfører, værdiordfører
  • Rosa Eriksen: Epidemiordfører, kirkeordfører, ligestillingsordfører, socialordfører, ældreordfører
  • Peter Have: Forsvarsordfører, transportordfører
  • Mohammad Rona: Indfødsretsordfører, integrationsordfører, skatteordfører, udlændingeordfører
  • Tobias Grotkjær Elmstrøm: Kulturordfører, retsordfører
  • Monika Rubin: Politisk ordfører, sundhedsordfører

Gruppeformand Henrik Frandsen bestred 11 ordførerskaber efter, at Jeppe Søe forlod partiet.

Efter rokaden er tallet nede på otte.

Imens Rosa Eriksen fremover skal være kirkeordfører i stedet for Henrik Frandsen, overtager Charlotte Bagge Hansen (M) finansordførerskabet samt landdistrikts- og øordførerskabet. 

Rasmus Lund-Nielsen (M) overtager digitaliserings- og IT-ordførerskabet, også fra Henrik Frandsen.

Rokaden sker efter, at partiet mandag fyrede flere medarbejdere i det politiske sekretariat. Onsdag valgte den nu forhenværende partisekretær, Kirsten Munch Andersen, at opsige sin stilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026