Statsrevisorerne uddeler kritik: Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret er “utilfredsstillende”
Trossamfundsregistret mangler lovpligtige oplysninger, og Kirkeministeriets forvaltning af registret lever dermed ikke op til formålet om at skabe større indsigt i trossamfundenes økonomi og organisation. Sådan lyder det i en kritik fra Statsrevisorerne. Få overblik over kritikken her.
Laura Bejder Jensen
Researcher
Katrine Falk Lønstrup
JournalistTrossamfundsregistrets oplysninger er både fejlbehæftede og mangelfulde. Og Kirkeministeriet har dermed ikke levet op til sit ansvar for at drive registret.
Det konkluderer Statsrevisorerne i Rigsrevisionens seneste beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret.
Om trossamfundsloven
1. januar 2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken i kraft. Loven samlede og tydeliggjorde trossamfundenes rettigheder og pligter i én lov.
Formålet med loven var blandt andet at skabe større åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes økonomi og organisation.
Med loven blev der desuden indført et lovfæstet tilsyn med de anerkendte trossamfund.
Kirkeministeriet har ifølge trossamfundsloven pligt til at oprette og drive et digitalt trossamfundsregister og kontrollere, at anerkendte trossamfund og menigheder indberetter de lovpligtige oplysninger til registret.
Kirkeministeriet har hjemmel til at tilbagekalde et trossamfunds anerkendelse, hvis betingelserne for anerkendelsen ikke overholdes.
Statsrevisorernes kritik er overordnet todelt. For det første indeholder Trossamfundsregistret ikke alle de lovpligtige oplysninger. Og for det andet har Kirkeministeriet har ikke fulgt tilstrækkeligt op på de anerkendte trossamfund og menigheder, som ikke har indberettet de korrekte oplysninger til Trossamfundsregistret.
Etik og Tro
