Forum for Mænds Sundhed: Vi kan ikke parkere drengene, fordi det nu er kvinders tur på universiteterne

Jeg skrev allerede i 2022 her i Altinget, at det "overhovedet ikke i sig selv er et problem, at der efter nogle hundrede års overvægt af mænd kommer en periode med overvægt af kvinder på uddannelserne".

Jeg har også adskillige gange skrevet, at netop kvinders frigørelse gennem uddannelse er en af menneskehedens helt store succeshistorier.

Mændene halter bagefter

Problemet er altså ikke, at flere og flere kvinder tager en uddannelse og får gode karakterer. Problemet er de mænd, der ikke gør.

Når mændene falder fra på uddannelserne og får lavere karakterer, opstår nemlig risikoen for et fremtidigt dårligt helbred, dårlig mental trivsel, manglende nære relationer og alt for tidlig død.

Det er et kæmpe samfundsproblem, som omfatter en stor gruppe mænd, der er ved at blive en sårbar gruppe. At stå uden uddannelse sætter spor.

Svend Aage Madsen
Formand, Forum for Mænds Sundhed, forskningsleder, Rigshospitalet

Det er et kæmpe samfundsproblem, som omfatter en stor gruppe mænd, der er ved at blive en sårbar gruppe. At stå uden uddannelse sætter spor på en lang række områder.

For eksempel har mænd i den laveste indkomstgruppe næsten fem gange så stor risiko for at dø, før de fylder 65 år end kvinder i den højeste indkomstgruppe.

Derfor må vi, hvis vi vil gøre noget ved det, først og fremmest forstå, hvordan drengene og de unge mænd oplever uddannelsessystemet.

Særligt én gruppe drenge halter bagefter. De kan ikke falde til i skolen, og de har ikke drivkraften til selv at forandre tingene. De kan ikke se perspektivet i at uddanne sig og opnår ikke det karaktersnit, der skal til for at komme ind på en uddannelse, som fører til et bestemt job.

En alt for stor gruppe drenge – omkring 25 procent – har sjældent eller aldrig en fortrolig at snakke med. De har brug for fællesskaber, som kan styrke dem personligt og psykisk og dermed også fagligt.

De mangler et fællesskab, hvor man støtter og motiverer hinanden, og de fleste mennesker motiveres af, at andre tror på dem og giver udtryk for, at man betyder noget.

Uden forventninger kan det være lige meget

Det er en vigtig drivkraft. Hvis ingen synes, at du kan noget vigtigt, er det svært at oppe sig. For når ingen forventer noget af dig, er der ingen grund til at kæmpe, for det nytter alligevel ikke noget.

Når færre mænd tager uddannelser i dag, risikerer de at miste en kilde til netop disse vigtige fællesskaber.

Derfor er der blandt andet behov for en anden pædagogik i undervisningen, som kan motivere drengene til at se, at emnerne i undervisningen kan være spændende, og at det betyder noget at gøre sig umage.

Der skal være sammenhæng mellem praksis og læring, så det bliver tydeligere for drengene, hvad de får ud af opgaverne, og at det gør en forskel også for dem selv, at de yder en indsats.

Det bør indgå i undervisningen af undervisere i folkeskole og videre frem og alle, der møder drenge og under mænd i deres praksis, at der kan være sådanne kønsbestemte behov i mødet med elever og studerende og unge i det hele taget.

Det er virkelig på tide, at politikere og meningsdannere og praktikere får øjnene op for det kæmpe samfundsproblem, vi står i: At færre og færre mænd tager en uddannelse, og at det har markant indvirkning på deres helbred og trivsel på langt sigt.

Og det er på tide, at der bliver gjort noget ved det.