Arbejdsmarked
Hver anden medarbejder i verden skal opkvalificeres eller omskoles inden 2030. Sådan lyder vurderingen af behovet for nye AI-kompetencer ifølge World Economic Forum. Ifølge OECD-rapporten Bridging the AI Skills Gap omfatter størstedelen af dagens uddannelser slet ikke AI. Det gælder også i Danmark.
Det er status til trods for, at AI en af de mest omvæltende teknologier i vores tid, som i stigende grad påvirker ikke blot hvordan vi arbejder, men også, hvordan vi forstår verden omkring os.
Josefin Rosén, som arbejder med ansvarlig brug af AI hos SAS Institute, ser en klar risiko i, at udviklingen går hurtigere end evnen til at følge med.
"Vi investerer en masse i teknologi, men slet ikke nok i de mennesker, der skal bruge den. Kompetencekløften er ikke kun en flaskehals for innovation – det er et demokratisk problem," siger hun.
"Vi investerer en masse i teknologi, men slet ikke nok i de mennesker, der skal bruge den. Kompetencekløften er ikke kun en flaskehals for innovation – det er et demokratisk problem," siger Josefin Rosén.
Viden – en forudsætning for tillid
Danmark har gode forudsætninger for at drage nytte af AI: Høj digital modenhed, et stærkt forskningsmiljø og en offentlig sektor med store mængder data. Sammen med Finland topper Danmark en OECD rapport med 15 % af firmaer, som allerede anvender mindst én AI teknologi, mod et EU gennemsnit på 8%. Men i forhold til områder som adgangen til talentmasse med kompetencer inden for AI, og antallet af AI-relaterede patenter, ligger Danmark langt bagefter eksempelvis Finland og Sverige (AI Index report 2025, HAI Standford University). Det er bekymrende i forhold til det fremtidige potentiale, mener Josefin Rosén.
Meget af forklaringen i, at forståelsen for AI ofte mangler dér, hvor den behøves mest.
"AI handler ikke kun om kode og algoritmer. Det handler om beslutninger, ansvar og samfundsværdier. Det er ikke nok at have spidskompetencer i tekniske teams. Alle, der træffer beslutninger i et AI-miljø, skal forstå, hvad teknologien kan – og hvad den ikke kan," siger hun.
Det gælder især den offentlige sektor, hvor teknologi som syntetiske data kan beskytte privatliv og forbedre velfærdstjenester – men kun hvis den bruges korrekt.
"Når AI implementeres uden forankret viden, kan det i værste fald føre til forkerte beslutninger og faldende tillid. Tillid bygges ikke med teknologi – den bygges med viden," siger Rosén.
Ny teknologi kræver ny læring
Ifølge LinkedIn viser globale data, at de organisationer, der satser på kontinuerlig læring, også er bedst til at tage AI til sig. Det handler ikke kun om kurser eller uddannelser – men om at integrere læring i det daglige arbejde.
"Vi skal tænke nyt. At lære AI skal ikke være et sideprojekt – det skal være en del af, hvordan vi introducerer nye medarbejdere, udvikler lederskab og forbedrer styring. Og vi kan endda bruge AI som et værktøj til at styrke læring," siger Josefin Rosén.
Et eksempel er at bruge AI-drevne værktøjer til at tilpasse uddannelser til individets behov eller til at identificere kompetencehuller i en organisation.
Fra strategi til handling
EU’s AI-forordning, som trådte i kraft tidligere i år, stiller krav om, at medlemslandene skal fremme AI-forståelse – såkaldt AI literacy – i hele samfundet. Det gælder ikke kun teknologibrugere, men også beslutningstagere og den generelle offentlighed.
"AI-kommissionen har vist vejen. Nu er det tid til at gå fra strategi til handling. Det handler om at skabe rammer for praktisk træning, teste i sandkasser, gøre viden bredt tilgængelig – og se kompetenceudvikling som en strategisk investering," siger Rosén.
"AI-kommissionen har vist vejen. Nu er det tid til at gå fra strategi til handling. Det handler om at skabe rammer for praktisk træning, teste i sandkasser, gøre viden bredt tilgængelig – og se kompetenceudvikling som en strategisk investering," siger Rosén.
En fælles opgave
AI-kompetence er ikke kun et anliggende for virksomheder eller myndigheder. Det er et fælles ansvar, der vedrører hele samfundet, mener hun. Hvis kun visse grupper får viden om og adgang til AI, risikerer vi at forstærke eksisterende kløfter – mellem by og land, mellem faggrupper og mellem generationer.
"Danskerne må spørge sig selv: Ønsker vi et AI-Danmark for alle – eller kun for nogle få? Hvis man mener det alvorligt, at Danmark skal være en førende AI-nation, så skal der bygges broer. Og de broer bygges med viden," siger Josefin Rosén.
