10. november 2025 kl. 23.16Ministersvar
Mikkel Bjørn svarer 
Sophie LøhdeMikkel Bjørn (DF) spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om Danmark inden 2029 kan udtræde af konventionen af 5. februar 1992 og have samme forhold til konventionen som bl.a. Tyskland, Belgien, Frankrig og Østrig har.
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 11, Spørgsmål 3
Kan ministeren bekræfte, at Danmark i overensstemmelse med artikel 18 i konventionen af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau kan udtræde af konventionen inden 2029 og derved have samme forhold til konventionen som b Tyskland, Belgien, Frankrig og Østrig har?
Svar fra mandag den 10. november 2025
”Vil ministeren redegøre for, om tredjelandsborgere i overensstemmelse med EUretten kan afskæres fra valgret til kommunale og regionale valg i Danmark ved udtrædelse af konventionen af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, som bl.a. Tyskland, Belgien, Frankrig og Østrig ikke har underskrevet eller ratificeret?” Svar:
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) fastsætter i art. 22, stk.
1, 1. pkt., at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Rådet har fastsat nærmere regler herom i direktiv nr. 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, med senere ændringer.
EU-retten regulerer ikke tredjelandsborgeres valgret til kommunale og regionale valg i Danmark.
Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, som Danmark har ratificeret i 2000, fastsætter i art. 6 og 7 følgende:
”Artikel 6 1. Hver part forpligter sig til, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, at tillægge enhver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder for statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for valget.
2. Dog kan enhver kontraherende stat ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den har til hensigt at begrænse anvendelsen af stk. 1 til valgretten alene.
Artikel 7 Hver part kan enten ensidigt eller ved bilateral eller multilateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indholdte opholdskrav er opfyldt ved ophold af kortere varighed.” Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau indeholder i art. 18 følgende bestemmelser om opsigelse:
”Artikel 18 1. Enhver part kan når som helst opsige denne konvention ved meddelelse herom til Europarådets Generalsekretær.
2. En sådan opsigelse har virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af et tidsrum på seks måneder fra datoen for Generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.” Hvis Danmark i medfør heraf opsiger Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, vil Danmark efter udløbet af den nævnte periode på seks måneder ikke længere have en almindelig folkeretlig forpligtelse i medfør af konventionens art. 6 og 7 til at give tredjelandsborgere valgret til kommunale valg i Danmark.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets umiddelbare opfattelse regulerer den nævnte konvention ikke spørgsmål om tredjelandsborgeres valgret til regionale valg i Danmark. Kommunale og regionale valg afholdes imidlertid samtidig, og der gælder de samme regler for afholdelse af de to valg. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at have forskellige regler for, hvem der kan stemme til henholdsvis kommunale og regionale valg.
Det bemærkes dertil, at der på baggrund af en henstilling fra Nordisk Råd ved lov nr.
202 af 18. maj 1977 blev indført valgret for statsborgere fra de andre nordiske lande, der havde haft fast bopæl i riget de sidste tre år før valget. I forbindelse med ophævelsen af bopælskravet for EU-borgere blev bopælskravet for islandske og norske statsborgere også ophævet ved lov nr. 208 af 29. marts 1995. At Danmark har givet islandske og norske statsborgere valgret opfylder fortsat den nævnte henstilling fra Nordisk Råd.
For så vidt angår Storbritannien bemærkes det, at det følger af en bilateral aftale mellem Danmark og Storbritannien, der blev indgået i forlængelse af Storbritanniens beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union, at Danmark har en folkeretlig forpligtelse til at give britiske statsborgere med bopæl i Danmark valgret til kommunale og regionale valg i Danmark. Den nævnte aftale er gensidig og giver således også danske statsborgere med bopæl i Storbritannien valgret til lokale valg i Storbritannien. Aftalen er indgået med hjemmel i den kommunale og regionale valglovs § 1 a og § 3 a.
Side 2 En eventuel opsigelse af Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau vil således ikke i sig selv give mulighed for at afskære samtlige tredjelandsborgere med bopæl i Danmark fra valgret til kommunale og regionale valg i Danmark.
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) fastsætter i art. 22, stk.
1, 1. pkt., at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Rådet har fastsat nærmere regler herom i direktiv nr. 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, med senere ændringer.
EU-retten regulerer ikke tredjelandsborgeres valgret til kommunale og regionale valg i Danmark.
Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, som Danmark har ratificeret i 2000, fastsætter i art. 6 og 7 følgende:
”Artikel 6 1. Hver part forpligter sig til, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, at tillægge enhver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder for statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for valget.
2. Dog kan enhver kontraherende stat ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den har til hensigt at begrænse anvendelsen af stk. 1 til valgretten alene.
Artikel 7 Hver part kan enten ensidigt eller ved bilateral eller multilateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indholdte opholdskrav er opfyldt ved ophold af kortere varighed.” Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau indeholder i art. 18 følgende bestemmelser om opsigelse:
”Artikel 18 1. Enhver part kan når som helst opsige denne konvention ved meddelelse herom til Europarådets Generalsekretær.
2. En sådan opsigelse har virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af et tidsrum på seks måneder fra datoen for Generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.” Hvis Danmark i medfør heraf opsiger Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, vil Danmark efter udløbet af den nævnte periode på seks måneder ikke længere have en almindelig folkeretlig forpligtelse i medfør af konventionens art. 6 og 7 til at give tredjelandsborgere valgret til kommunale valg i Danmark.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets umiddelbare opfattelse regulerer den nævnte konvention ikke spørgsmål om tredjelandsborgeres valgret til regionale valg i Danmark. Kommunale og regionale valg afholdes imidlertid samtidig, og der gælder de samme regler for afholdelse af de to valg. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at have forskellige regler for, hvem der kan stemme til henholdsvis kommunale og regionale valg.
Det bemærkes dertil, at der på baggrund af en henstilling fra Nordisk Råd ved lov nr.
202 af 18. maj 1977 blev indført valgret for statsborgere fra de andre nordiske lande, der havde haft fast bopæl i riget de sidste tre år før valget. I forbindelse med ophævelsen af bopælskravet for EU-borgere blev bopælskravet for islandske og norske statsborgere også ophævet ved lov nr. 208 af 29. marts 1995. At Danmark har givet islandske og norske statsborgere valgret opfylder fortsat den nævnte henstilling fra Nordisk Råd.
For så vidt angår Storbritannien bemærkes det, at det følger af en bilateral aftale mellem Danmark og Storbritannien, der blev indgået i forlængelse af Storbritanniens beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union, at Danmark har en folkeretlig forpligtelse til at give britiske statsborgere med bopæl i Danmark valgret til kommunale og regionale valg i Danmark. Den nævnte aftale er gensidig og giver således også danske statsborgere med bopæl i Storbritannien valgret til lokale valg i Storbritannien. Aftalen er indgået med hjemmel i den kommunale og regionale valglovs § 1 a og § 3 a.
Side 2 En eventuel opsigelse af Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau vil således ikke i sig selv give mulighed for at afskære samtlige tredjelandsborgere med bopæl i Danmark fra valgret til kommunale og regionale valg i Danmark.
