Retsforbehold kan blokere konfiskation af milliarder
10-15 gange om året bruger bagmandspolitiet EU’s regler om indefrysning og konfiskation af midler, der er erhvervet kriminelt. Det har bl.a. ført til beslaglæggelse af op imod 2,5 milliarder kroner i udlandet i skattesagen. Desværre vil det danske retsforbehold i nær fremtid blokere den nemme adgang til beslaglæggelse og konfiskation. EU’s regelsæt er ved at blive revideret, og det har stor betydning for Danmarks muligheder for at hive penge hjem i fremtiden.
Det gamle retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan deltage i de nye regler. Og da de eksisterende EU-regler vil blive ophævet for de andre lande, mister reglerne deres praktiske betydning for Danmark. Regeringen vurderer, at det vil medføre en svækkelse af Danmarks samarbejde på området.
Udenfor vil Danmark stå svagere i kampen mod svindel og anden organiseret kriminalitet. Kan Danmark ikke få en særaftale, vil Danmark ryge helt ud og falde tilbage på 20 år gamle mellemstatslige regler, som er mindre effektive og mindre forpligtende. Mens EU-landene sætter turbo på sagsbehandlingen, kan danske anmodninger om beslaglæggelse og konfiskation ende bagerst i køen.
Samtidig er forhandlingerne om et nyt retsgrundlag for den fælles europæiske anklagemyndighed, Eurojust, ved at tage fart. Her står Danmark ligeledes på grund af retsforbeholdet til at falde ud af samarbejdet, der har helt afgørende betydning for at opklare f.eks. grænseoverskridende sager om skattesvig.
