Særaftale sejler Danmark agterud i Europol
Flere fortalere for retsforbeholdet har fremlagt de seneste kvartalstal for danske søgninger i Europols EIS-database som et bevis for, at den danske særaftale med Europol er lige så god som det fuldgyldige medlemskab, Danmark havde haft ret til med tilvalgsordningen. Dette fortæller tallene dog ikke noget om.
Selv om der i første kvartal af 2018 blev foretaget usædvanligt mange danske søgninger i EIS, var der samlet set tale om et lille fald i antallet af registrerede søgninger, når man kigger på hele 2017 sammenlignet med 2016 og 2015. Tilbagegangen er endda sket i en periode, hvor flere andre lande næsten har firedoblet deres søgninger i databasen. Samtidig går tusindvis af danske betjente glip af Europols nye værktøj, QUEST, der ellers kunne give dem direkte adgang til vigtige data fra mobiler og tablets ”i felten”. Det er uvist, hvordan antallet af danske søgninger ville have udviklet sig, hvis Danmark havde haft den direkte adgang.
Danmark har desuden mistet indflydelse på udviklingen af og prioriteringerne i Europols arbejde, selv om vi med særaftalen er forpligtede til at overholde alle overnationale beslutninger fra EU’s side, ligesom vi er underlagt EU-Domstolen og EU’s regler for databeskyttelse. I stedet for selv at træffe beslutning om, hvilke dele af det retlige samarbejde, vi ønsker at deltage i, som det havde været muligt med tilvalgsordningen, agerer vi reelt som vasalstat i Europol. På den måde har Danmark ikke blot afskåret sig selv fra vigtige værktøjer i kampen mod organiseret kriminalitet og terror, men faktisk mistet suverænitet ved at holde fast i retsforbeholdet.
