Ombudsmand afviser hemmeligholdelse af MRSA-oplysninger

ÅBENHED: Folketingets Ombudsmand underkender Fødevareministeriets afslag på at give aktindsigt i oplysninger om besætninger smittet med MRSA.
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensens redegørelse om MRSA-oplysninger har været usædvanlig lang tid undervejs. Hans foreløbige redegørelse kom i januar.
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensens redegørelse om MRSA-oplysninger har været usædvanlig lang tid undervejs. Hans foreløbige redegørelse kom i januar.Foto: domstol.dk
Kim Rosenkilde

Der er modstridende hensyn i denne sag. På den ene side har jeg bestemt forståelse for de sociale vanskeligheder, som for eksempel ejere af MRSA-smittede besætninger kan opleve, men på den anden side bygger loven på, at offentligheden kan få kendskab til miljøoplysninger, som de foreligger.

Jørgen Steen Sørensen
Folketingets ombudsmand
Fakta

MRSA

• Stafylokokker er bakterier, der findes udbredt hos mennesker, nogle dyr og i vores omgivelser.

• MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er en stafylokoktype, der er modstandsdygtig overfor almindelig stafylokokpenicillin.

Der skal derfor bruges specialantibiotika, hvis infektionen skal behandles (hvilket kan kræve indlæggelse).

For få år siden opdagede man en ny type MRSA (MRSA 398), der er anderledes end de tidligere kendte MRSA-typer, idet den findes hos husdyr, især hos svin.

• Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med MRSA, bliver hyppigt bærere af MRSA.

• MRSA 398 smitter kun sjældent fra menneske til menneske, men kan dog smitte til f.eks. andre personer i husstanden.

• Der er rapporteret fire dødsfald med direkte tilknytning til MRSA 398.


Kilde: Sundhedsstyrelsen
Ifølge Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at hemmeligholde oplysninger om konkrete svinebesætninger, der er smittet med den antibiotikaresistente MRSA 398-stafylokok.

"Oplysninger om, hvilke besætninger der er smittet med MRSA, er såkaldte miljøoplysninger. Det betyder, at der skal særligt tungtvejende grunde til for at nægte aktindsigt," siger ombudsmand Jørgen Steen Nielsen i sin udtalelse om sagen.

Og sådanne særligt tungtvejende grunde foreligger der ifølge ham ikke i den konkrete sag, hvor først Fødevarestyrelsen og siden Fødevareministeriet har givet afslag på tre journalisters anmodning om aktindsigt i de pågældende oplysninger.

Afslaget blev begrundet med, at det ville kunne føre til stigmatisering af dem, der bor eller arbejder på de inficerede svinebesætninger.

Dokumentation

Aktindsigt i miljøoplysninger

Myndighedernes afgørelser i sagen er truffet efter miljøoplysningslovens §§ 2, stk. 1, 3 og 6, jf. den tidligere offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6.

Miljøoplysningsloven bygger på det principielle synspunkt, at der bør være en særlig vidtgående adgang til aktindsigt. Når der er tale om miljøoplysninger, har undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven derfor et snævrere anvendelsesområde end normalt.

Den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr., 6, som myndighederne har anvendt, er i forvejen tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og det er forudsat, at den kun anvendes i begrænset omfang, hvor der er et klart behov for det.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00