18 forslag til mindre madspild

MADSPILD: Den grønne tænketank Concito har udsendt en rapport med 18 forslag til at mindske madspildet i Danmark. Ansvaret er hos branchen selv, lyder konklusionen.
Peter Baggesgaard Hansen

Hvert år spildes der i Danmark omkring 300.000 ton spiselige fødevarer fra jord til butik på grund af uhensigtsmæssige vaner, regler og handelsmønstre. Det store madspild har mange omkostninger, både for forbrugerne, miljøet og klimaet.

Det har fået Danmarks grønne tænketank Concito til at udarbejde en rapport med forslag til, hvordan madspildet i Danmark kan formindskes. Rapporten er resultat af et projekt om det skjulte madspild, som Concito har udført i samarbejde med Fødevareministeriet, som blandt andet dannede rammerne for en konference i maj måned med deltagelse af relevante aktører fra fødevaresektoren:

”Efter vores gode og konstruktive dialog med fødevaresektoren har vi identificeret 18 huller i kæden fra jord til butik, hvor det nu er op til de forskellige aktører at slå bolden i. Det gælder blandt andet en øget indsats for markedsføring og salg af frugt og grønt i flere forskellige størrelser, rabat på varer, der nærmer sig udløbsdato og en bedre udnyttelse af det uundgåelige madspild til biogas,” siger projektleder Michael Minter.

Dokumentation

De 18 forslag:

Primærproduktionen

1. Gensidigt forpligtende aftaler mellem producenter og detailhandel om levering og aftag af frugt og grønt og gerne aftaler, der løber over længere perioder.

     • Gartnerierhvervet

     • Detailhandlen

2. Øget indsats for markedsføring og salg af frugt og grønt i flere forskellige størrelser. 

   • Gartnerierhvervet

   • Detailhandlen

3. Salg af frugt og grønt pr. kilo i stedet for stykpris.

   • Gartnerierhvervet

   • Detailhandlen

Fødevareindustrien

4. Udvikling og anvendelse af emballage, der er mulig at åbne, efterhånden som produktet skal bruges. 

   • Fødevareindustrien

   • Emballageindustrien

5. Information om betydningen af ”mindst holdbar til” på emballager og gennem oplysningskampagner - samt analyse af om mærkning med ”bedst før” er lettere forståeligt.

   • Fødevareindustrien

   • Forbrugerorganisationer

   • Detailhandlen

   • Myndighederne

6. Opstramning af rutiner for varedeklarering og datomærkning for at undgå tilbagekaldelse samt evt. mere opmærksomhed på følgevirkningerne ved håndhævelse af mærkningsreglerne i tilfælde, hvor det ikke er forbundet med sundhedsrisici.

   • Fødevareindustrien

   • Myndighederne

7. Arbejde for ændring af EU’s regel om, at æg ikke må sælges senere, end syv dage før udløb af datomærkningen

   • Myndighederne

Detailhandlen

8. Ophævelse af forbud mod salg af mad efter ”mindst holdbar til”-datoen. 

   • Myndighederne

9. ”Kundeopdragelse” gennem oplysningskampagner med fokus på sansning frem for dato og opskriftdatabaser med tøm køleskabet-funktion.

   • Detailhandlen

   • Forbrugerorganisationer

10. ”Butiksopdragelse” gennem oplysning og uddannelse med fokus på, at det kan være OK at have udsolgt - eller tæt på.

   • Detailhandlen

   • Forbrugerorganisationer

11. Øget brug af rabat på varer, der er tæt på udløbsdato, evt. gennem automatiseret nedsættelse af prisen.

   • Detailhandlen

12. Oplysning og uddannelse af detailhandlens medarbejdere med henblik på korrekt håndtering af frugt og grønt (holde kølekæden, hyldeeksponering, skånsom håndtering af f.eks. æbler så de ikke stødes).

   • Detailhandlen

13. Butiks-salg af måltidskasser med nøje afmålte ingredienser.

   • Detailhandlen

14. Begrænsning af tilbudskampagner med mængderabat og store pakninger. 

   • Detailhandlen

15. Introducer flere emballagestørrelser – også til små husstande.

   • Detailhandlen

   • Fødevareindustrien

Minimering og udnyttelse af overskudsmad

16. Servering af mad i individuelt tilpassede portioner i kantiner og storkøkkener. 

   • Storkøkkener

17. Afklare placering af ansvaret for fødevaresikkerheden ved videregivelse af madvarer med henblik på, at initiativer som Fødevarebanken overtager ansvaret. 

   • Myndighederne

18. Foretag ny vurdering af potentialet i udnyttelse af organiske affald fra produktion og detailhandel til biogas i lyset af Energistrategi 2050 og evt. ændring af afgiftsstrukturen på området.

   • Myndighederne


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00