Nyhedsmail fra Landdistrikternes Fællesråd - 3. marts 2008

Dokumentation
Nyhedsmail fra Landdistrikternes Fællesråd - 3. marts 2008 Danmark fra land til by Danmark er under hastig forandring. De største byer vokser. Bilkøerne bliver længere. Byernes boliger dyrere. I artikelserien Land-By ser Morgenavisen Jyllands-Posten på det nye Danmarkskort med særligt fokus på de såkaldte yderområder og en ny tendens: lave boligpriser og muligheder for erhverv i gamle landbrugsbygninger lokker nye beboere til. Iværksættere og mange andre, som vil leve et andet liv. Artikelserien blev indledt søndag den 2. marts og kører tæt i to-tre uger. En tilhørende hjemmeside er i luften fra lørdag den 1. marts. (se vedhæftede pdf-fil). Landdistrikternes Fællesråd bakker op om serien og håber, at I vil finde det interessant af følge denne. Projektleder er Torben Møldrup og han træffes på denne mail. [email protected] Siden og artiklerne findes her: www.land-by.dk Oversigt over tilskudsmuligheder på Landdistrikternes Forum Finansieringen af projekter, kan til tider være en meget besværlig proces at komme igennem i forbindelse med gennemførelsen af et projekt. Mulighederne for at søge støtte er ofte mange, men hvad hjælper det, når man ikke kender til dem. På Landdistrikternes Forum under Fundraising , er der nu mulighed for landdistriktsaktører at få overblik over de tilskudsmuligheder der findes ? specielt i forbindelse med landdistriktsudvikling ? det gælder såvel de nationale som internationale tilskudsmuligheder. Du er velkommen til at lægge fonde, puljer, tilskudsordninger m.m. ind, som du kender til ? du skal blot være tilmeldt som medlem på Landdistrikternes Forum. For at skabe et totalt overblik over tilskudsmulighederne har vi ligeledes lavet en samlet Fondsoversigt, som løbende vil blive opdateret. Kender du til andre tilskudsmuligheder eller har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en e-mail til Helle Andersen, [email protected] og Merethe Juul Thysen [email protected]. Med venlig hilsen Landdistrikternes Fællesråd ldf_logo4f_50mm_bred Telefon 76 340 350 e-mail: [email protected] www.landdistrikterne.dk www.forum.landdistrikterne.dk

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00