Vi skal lære af fortidens fejl
Af Verner W. Hansen,
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund
Miljøministeren og landbrugsministeren ville have gavn af at læse bogen "Det Tabte Land", der udkom for nylig. Bogen afdækker, hvordan magtfulde landbrugsinteresser havde held til at smadre den danske natur for milliarder af kroner i en periode på blot tredive år.
Og den viser, at Danmark kunne have undgået årtier med kostbar naturgenopretning, hvis man dengang havde lyttet til de kritiske miljørøster fra bl.a. sportsfiskerne.
Systematisk ødelæggelse af vandløb, søer og fjorde
I bogen afdækker forfatteren og journalisten Keld Hansen, hvordan det i perioden 1940-1970 lykkedes en magtfuld alliance bestående af Statens Landvindingsudvalg, Det Danske Hedeselskab og landbruget at ødelægge vandløb, søer, moser og fjorde via reguleringer og landindvindinger. Naturødelæggelserne blev gennemført med store statslige tilskud, og formålet var at skaffe mere jord til landbrugsproduktion.
Men miljøministeren bør tage fødevareministeren i hånden og tage fat i det erhverv, der har størst indflydelse på den danske natur, nemlig landbruget. Danmark kunne passende udnytte den mulighed, vi har, for at anvende 20 pct. af landbrugsstøtten til natur og miljø. Det vil svare til omkring 1.7 milliarder om året.
Verner W. Hansen
Danmarks Sportsfiskerforbund
Magtfuld alliance mellem Hedeselskab, stat og landbrug
Bogen er en rystende beretning om, hvordan det i løbet af en relativt kort periode lykkedes store jordbesiddere i samarbejde med det private Hedeselskabet - og med staten som sponsor - at forarme den danske natur i en sådan grad, at det vil tage generationer at genoprette skaderne og koste tocifrede milliardbeløb.
Det skete ikke uden protester - blandt andre forsøgte sportsfiskerforbundets daværende formand at argumentere imod projektet.
Men mod den magtfulde alliance mellem landbruget, Hedeselskabet og staten kæmpede de grønne kræfter ofte forgæves. Det handlede om at inddrage mest mulig jord til landbrugsproduktion, koste hvad det ville.
6 milliarder postet ud til ingen verdens nytte
Det mest absurde er, at de mange naturødelæggende projekter, der blev gennemført af Statens Landvindingsudvalg, ikke engang har været rentable. I nutidskroner investerede staten 6 milliarder kroner i naturforarmelsen, men det er aldrig lykkedes at dokumentere en målbar værdi af disse investeringer.
Tværtimod vidste man allerede på forhånd, at flere af projekterne ville være af kortsigtet og tvivlsom værdi. Det gælder blandt andet ødelæggelsen af Skjern Å, som skatteyderne nu har betalt knap 300 millioner kroner for at genetablere.
Miljøministeren bør tage landbrugsministeren i hånden
Miljøminister Troels Lund Poulsen har meldt ud, at han gerne ser danske virksomheder tænke grønt. Blandt andet bør de store virksomheder skyde penge i de kommende nationalparker. Det er isoleret set et godt udspil.
Men miljøministeren bør tage fødevareministeren i hånden og tage fat i det erhverv, der har størst indflydelse på den danske natur, nemlig landbruget. Danmark kunne passende udnytte den mulighed, vi har, for at anvende 20 pct. af landbrugsstøtten til natur og miljø. Det vil svare til omkring 1.7 milliarder om året.
Vi må ikke gentage fortidens fejl
I det mindste kunne de to ministre have hindret, at op mod 190.000 hektar værdifulde naturarealer nu kan pløjes op på grund af stigende kornpriser.
Det nye tiltag ligner i mistænkelig grad noget, vi har set før. Men denne gang burde vi have lært af fortidens brølere.
Omtalte personer

Verner Wismar Hansen
Forbundsformand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Eva Kjer Hansen
Direktør, Dialog mod Vold i AskovFonden 2024-, vicepræsident for Alde (Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa) 2023-, fhv. minister, MF og MEP (V)

Troels Lund Poulsen
Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk








