Af Mogens Werge,
Forbrugerpolitisk direktør i Coop

Nu ser det endelig ud til, at vi får et mærke, som kan medvirke til at vejlede forbrugerne i at vælge de bedste varer ud fra et ernæringssynspunkt. Fødevarestyrelsen har sendt bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehullet i høring. Alt tyder derfor på at Nøglehulsmærket - som har været anvendt succesfuldt i Sverige i mange år - nu kan blive den mærkningsordning, som vi også kan anvende i Danmark.

I Sverige er Nøglehullet på dagligvarer kendt hos forbrugerne som garanti for, at varen opfylder kriterier om lavt indhold af fedt, salt og sukker og højt indhold af fibre.

I Coop er vi meget tilfredse med denne udvikling. Faktisk så tilfredse, at vi allerede har taget forskud på glæderne og nu har mere end 150 varer med Nøglehullet på i vores butikker.

Coop opfordrer derfor Folketinget til at hurtigst muligt at få taget den formelle beslutning om anvendelsen af Nøglehullet i Danmark.

Mogens Werge
Forbrugerpolitisk direktør i Coop Danmark

Nøglehullet opfylder nemlig Coops krav til en ernæringsmærkning:

* Det er en positiv mærkningsordning, der angiver "best choice"
* Det er en international mærkningsordning
* Den er frivillig
* Nøglehullet dækker mange forskellige varegrupper, så mærkningsordningen forhåbentligt hurtigt bliver kendt også af de danske forbrugere.

Presser producenterne til sundhed
I Sverige, hvor man har arbejdet med Nøglehulsmærkningen i mere end 20 år, er ordningen så kendt og anerkendt af forbrugerne, at opfyldelsen af mærkets kriterier nærmest er blevet "licence to operate". Det betyder, at hvis man som dagligvareproducent - eller som dagligvarehandel, der udvikler egne varemærker - skal lancere et nyt produkt, tager man hensyn til kriterierne. Hvis eksempelvis fedtindholdet er en smule for højt til at opfylde kriterierne, så det ikke er tilladt at sætte Nøglehulsmærket på produktet, så sendes produktudviklerne retur med besked om at nedsætte fedtindholdet, så produktet kan få mærket på.

Nøglehulsmærket er således med til at drive produktudviklingen i en ernæringsmæssigt ønskelig retning, og ernæringsmærkning kan således være et redskab blandt andre, som kan medvirke til at fremme en sundere ernæring og knække fedmekurven.

Oplysning er en forudsætning
Forudsætningen er naturligvis, at mærket bliver kendt blandt forbrugerne, så forbrugernes efterspørgsel efter de nøglehulsmærkede varer er med til at fremme producenternes interesse i at få mærket på varerne. Altså præcis den samme udvikling, som vi kender fra økologien, hvor den stigende efterspørgsel efter økologiske varer sender et klart signal til producenter og detailhandel om at udbyde flere økologiske varer.

I Coop er vi allerede i gang med at få Nøglehulsmærket vores egne varemærker, og vi opfordrer landbruget og producenter til også at kaste ressourcerne ind i at få udbredt kendskabet til mærket og få Nøglehulsmærket på så mange produkter som muligt.

Nu mangler vi bare, at den sidste usikkerhed om, at Nøglehulsmærket bliver det officielle danske ernæringsmærke, fjernes, så myndigheder, ernæringseksperter, forbrugergrupper, detailhandel og danske fødevareproducenter sammen kan tilrettelægge en informationsindsats, der for alvor kan gøre mærket kendt hos forbrugerne.

Coop opfordrer derfor Folketinget til at hurtigst muligt at få taget den formelle beslutning om anvendelsen af Nøglehullet i Danmarks, således at vi har et officielt dansk ernæringsmærke fra foråret 2009.