Nu skal vi til valg: Sådan står partierne

1. november skal vælgerne sætte deres kryds. Men hvilke partier går styrket ind i valgkampen, og hvem starter fra en svag position? Altinget tager temperaturen på partierne. 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Med risiko for at tabe magten har statsminister Mette Frederiksen (S) nu trykket på valgknappen.

Lige inden valgkampen blev sat i gang, stod statsministeren og Socialdemokratiet til at miste fem mandater, mens den samlede røde blok blot kunne mønstre 83 mandater.

Altinget gør status på partiernes form, nu hvor kampen om vælgernes gunst for alvor sættes i gang. Det sker med udgangspunkt i det nyeste kvalitetsvægtet snit af septembers målinger, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

De blå partier har taget hul på valgkampen med et lille forspring og står samlet set til 86 mandater.

Dermed ser den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ud til at få sit drømmescenarie opfyldt og igen blive en af de magtfulde personer i dansk politik, hvis altså målingerne ender med at holde stik. Med seks mandater er Moderaterne nemlig svære at undgå, hvis man vil have nøglerne til Statsministeriet.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Dødt løb mellem de blå statsministerkandidater

De blå partier kan især takke Danmarksdemokraterne for forspringet. Inger Støjberg er den nye faktor på højrefløjen, som formår at trække stemmer over midten fra Socialdemokratiet. Hendes nye parti står til at få 10,1 procent af stemmerne og 18 mandater.

Det er dog nu mere uklart, hvem der kan høste frugten af Støjbergs appel til S-vælgerne og en blå valgsejr, hvis de blå partier udbygger føringen og får skrabet 90 mandater sammen i løbet af valgkampen.

Blå bloks to statsministerkandidater Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) står lige nu til at få samme antal mandater bag sig. Både Venstre og Konservative står til at få 24 mandater. Det er dog primært en valgsejr for sidstnævnte, som ville blive fordoblet i forhold til valget i 2019. Venstre står stadig til gedigen vælgerlussing med en tilbagegang på 19 mandater.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

SF og EL er vinderne i den røde lejr

I næsten hele valgperioden har målingerne indikeret, at statsminister Mette Frederiksen ville få lov til at fortsætte i Statsministeriet efter det næste valg. Men kort tid før valgudskrivelsen blev det ændret, og Socialdemokratiet har mistet al den opbakning, som partiet har opbygget i løbet af de seneste tre års tid. 

Dermed var det formentlig ikke ideelt for Mette Frederiksen at udskrive valget allerede nu. Men efter minkrapporten gav Radikale hende ikke et valg. Støttepartiet har fastholdt et krav om, at der er behov for et folketingsvalg, når Folketinget åbnede igen i begyndelsen af oktober.

Det blev resultatet oven på et møde i partiets hovedbestyrelse. Men den beslutning lader ikke til at have gavnet partiet, som lige nu også står til at få et dårligere valgresultat end i 2019. Partiet står til at få 5,6 procent af stemmerne og 10 mandater – hvilket er seks færre end i 2019.

De to støttepartier, som står på sidelinjen i dramaet mellem Radikale og Socialdemokratiet, klarer sig bedre. Både SF og Enhedslisten står til fremgang på tærsklen til valgkampen.

SF vil ifølge snittet af målingerne få 8,4 procent af stemmerne og 15 mandater, mens Enhedslisten står til 8,1 procent, hvilket også kan omveksles til 15 pladser i Folketinget.

Alternativet og DF’s dans omkring spærregrænsen

SF og Enhedslisten kan formentlig takke Alternativet for noget af deres fremgang siden 2019-valget. Partiet står fortsat ikke til at komme i Folketinget. Det hjælper heller ikke, hvis man lægger støtten til Grøn Alliance, som nu er blevet del af Alternativet, oveni. De to partier står til sammen ifølge snittet til 1,2 procent.

Men al håb er ikke ude for Alternativet endnu. I løbet af september, hvor målingerne er foretaget, er partistifter Uffe Elbæk vendt tilbage til sit gamle parti. Han vil fortsat ikke genopstille til Folketinget, men det er ikke utænkeligt, at han vil puste nyt liv i valgkamp, der ellers så meget svær ud for Alternativet.

Samme fornyet håb er sværere at få øje på hos Dansk Folkeparti, som er rykket faretruende tæt på spærregrænsen i takt med, at valget er kommet tættere på. Efter Danmarksdemokraterne er kommet ind i dansk politik, er Dansk Folkepartis vælgerkrise forværret og partiet står i dette snit af målinger til 2,2 procent af stemmerne. 

Læs også

Svær dronningerunde i sigte

Hvis tallene ikke ændres markant i løbet af valgkampen, kan valget blive afløst af lange regeringsforhandlinger.

For Lars Løkke har krævet, at Moderaternes mandater skal gå til en regering, som går over midten og ikke er afhængig af de yderste fløjpartier. Men det er uklart, hvilke partier sådan en regering skal bestå af, og hvordan de skal nå til enighed om et regeringsgrundlag.

Samtidig har han et ganske særlig krav til Mette Frederiksen om, at hun skal acceptere en advokatundersøgelse af minksagen.

Hvis Løkke skal sættes udenfor indflydelse, skal de blå partier vinde yderligere tre mandater i løbet af valgkampen og sætte deres lid til et blåt nordatlantisk mandat fra Færøerne.

Mette Frederiksen skal gå et ekstra frem – fire i alt – og håbe på at få hjælp fra de resterende tre nordatlantiske mandater, som forventes at blive røde.

Altingets kvalitetsvægtede snit af målinger

Professor Kasper Møller Hansen laver hver måned et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.

I snittet indgår meningsmålinger fra Kantar Public Gallup/Berlingske, Epinion/DR&Altinget, Megafon/Politiken&TV2 og Voxmeter/Ritzau foretaget i september. I alt er der 6.301 respondenter med i opgørelsen (fraregnet ved ikke-svar).

Den statistiske usikkerhed er +/- 1,05 procentpoint.

Om snittet

Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste måneds meningsmålinger. Dvs. at der tages højde for, hvor præcise institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt). Hvis et instituts målinger svinger meget fra måling til måling både i forhold til egne tidligere målinger og andres institutters målinger, vægtes målingen ned i snittet modsat andre, som vægtes op. Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og ”andre” er med i beregningerne. Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger samtidig med, at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.

Snittet kan citeres som ”Professor Kasper Møller Hansen for Altinget”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)