Bliv abonnent
Annonce
Om  
Thomas Herman
Jesper Vollmer

Kendte kokke bliver ambassadører for Fødevarebanken

5. juni 2019 kl. 07.16

Fødevarebanken har udnævnt kokkene Thomas Herman og Jesper Vollmer - og restauratør Jesper Marcussen til ambassadører for organisationen, der arbejder for at bekæmpe madspild og madfattigdom. 

Det skriver Fødevarebanken i en pressemeddelelse og på Facebook

Thomas Herman har været ansat på danske toprestauranter som Kong Hans' Kælder, Falsled Kro og Herman, og har også arbejdet på anerkendte restauranter i Frankrig og Spanien. Han har modtaget flere priser for sit arbejde, herunder en Michelin stjerne på Restaurant Herman, som han var idemanden bag. 

"FødevareBanken er ikke kun en professionel organisation, men en organisation med hjertet på rette sted. De engagerer mennesker i en vigtig sag og skaber mening for så mange mennesker," udtaler Thomas Herman.

Jesper Vollmer har gennem 10 år være køkkenchef for Kongehuset og er blandt andet også kendt fra Go Morgen Danmark. Herudover har han været souschef på Søllerød Kro og har sammen med sin hustru Annette Heick grundlagt Huset RÅ , der blandt andet arrangerer konferencer og kokkeskoler. 

Han kalder Fødevarebankens arbejde "så fint og vigtigt" og tilføjer: "Hvis jeg med mit netværk og min stemme kan være med til at udbrede kendskabet til deres arbejde, er det mig en stor glæde.”

Jesper Marcussen er restauratøren bag restauranterne Pluto, Gorilla, Barabba og Retour, og på grund af hans nye titel som ambassadør for Fødevarebanken vil gæsterne på disse restauranter fremover få et kort, når de modtager regningen, der giver mulighed for via mobilepay at donere et beløb til FødevareBanken.

Jesper Marcussen udtaler om Fødevarebanken: ”FødevareBanken gør et stort arbejde på hele to fronter – med at bekæmpe madspild og sørge for mad til socialt udsatte. Det er svært ikke at være begejstret for deres arbejde og støtte det, hvor jeg kan."

Fødevarebanken blev grundlagt i 2008. Det er en registeret socialøkonomisk virksomhed, der modtager overskudsmad fra industrien og uddeler det til organisationer, der arbejder med socialt udsatte, som for eksempel herberger og krisecentre.

De tre ambassadører skal fremover deltage i forskellige arrangementer og derigennem støtte Fødevarebankens arbejde. Fødevarebanken har desuden planer om at tilføje flere ambassadører til holdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026