Bliv abonnent
Annonce
Om  
Niels Halberg

Aarhus Universitet optaget i europæisk fødevarekonsortium

6. november 2018 kl. 16.54

Aarhus Universitet er ny partner i EIT Food-konsortiet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Konsortiet består af mere end 50 partnere fra 13 europæiske lande, blandt andet internationale fødevarevirksomheder, forskningscentre og universiteter.

Formålet med konsortiet er at adressere en række globale udfordringer på fødevareområdet, herunder madspild, globale helbredsproblemer som underernæring og fedme, knaphed på ressourcer og miljøproblemer.

Det skal ske ved at skabe rammerne for, at studerende, forskere og entreprenører på tværs af grænser og fagdiscipliner og i samarbejde med industrien kan finde løsninger på de globale udfordringer med fødevareforsyning.  

Aarhus Universitet er den første nye skandinaviske partner ud over initiativtagerne.

Niels Halberg, leder af DCA, Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer ved Aarhus Universitet, er begejstret for samarbejdet og håber på, at flere danske aktører kommer med.

"Aarhus Universitet er blandt andet budt indenfor i EIT-selskabet på grund af vores kompetencer, når det gælder forskning i alle led af værdikæden på fødevareområdet. Universitetet står desuden stærkt på forskning i forbrugeradfærd, og også derfor ses AU som en interessant partner, der kan bidrage med essentiel viden, når fremtidens store udfordringer på fødevareområdet skal løses. Vi håber naturligvis, at også flere af de store danske fødevarevirksomheder bliver budt med i samarbejdet, der giver unikke muligheder for, at forskere, producenter og forbrugere sammen kan tænke innovativt og dermed fremtidssikre den globale fødevareproduktion," siger Niels Halberg.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er et uafhængigt organ under EU med det formål at fremme innovation og entreprenørskab i Europa. EIT har en række konsortier under sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026