Alternativet: GMO hører til i lukkede systemer

DEBAT: Dele af Etisk Råd anser GMO-afgrøder som en mulighed for at løse fødevare- og klimakrisen. Men selvom man sagtens kan arbejde med GMO industrielt, hører det ikke til ude i naturen. Det skriver Christian Poll (ALT), der i stedet peger på, at fødevare- og klimakrisen skal løses gennem et fokus på økologi og madspild.

Af Christian Poll
Miljø- og landbrugsordfører for Alternativet

10 ud af 17 medlemmer af Etisk Råd anser GMO-afgrøder som en mulighed for at løse fødevare- og klimakrisen. Naturen udvælger selv hver dag, men i den målrettede form, brugt af de store biotech-virksomheder, er der bare for store usikkerheder ved at lukke produkterne ud i naturen. Jeg tvivler stærkt på, at GMO kan afhjælpe hverken fødevare- eller klimakrise.

Risiko for ubalance i naturen
Danmark har et stående flertal imod dyrkning af genmodificerede afgrøder i landbruget. Det handler ikke om at protestere imod Monsanto eller andre store biotech-koncerner. Det handler om forsigtighed. Det handler om, at vi ikke kan vide, hvad der vil ske, hvis man sætter de målrettet designede frø ud i naturen. For selvom modificering af organismers DNA i princippet er en naturlig proces, der har skabt hele den mangfoldighed, naturen er beriget af i dag, så er det noget helt andet at modificere specifikke egenskaber målrettet ind i frø, så de for eksempel kan tåle mere glyphosat eller er mere modstandsdygtige overfor kålsommerfugle.

For hvis man spreder de egenskaber på en mark, så spredes de også til den omgivende natur, og hvis der i denne natur er andre sommerfugle, der også påvirkes af de ændrede gener, så forskubbes balancen i naturen, og det vil altid skabe en dominoeffekt, som vi umuligt kan gennemskue. Derfor skal vi udvise forsigtighed og rettidig omhu. Derfor skal vi satse på de reelt bæredygtige metoder, vi kender til og kender konsekvenserne af.

Tilpasning og ikke kontrol af naturen
Alternativet er sådan set enige i Etisk Råds udmelding om, at genmodificering er en acceptabel proces at arbejde med industrielt, men derfra til at sprede de modificerede gener i naturen er der meget langt. Der er en reel fare for, at mange vigtige arter, som har en stor betydning for økosystemer, såsom insekter, sommerfugle og bier, uddør.

DNA er det mest komplekse system i verden, som vi endnu ikke er i stand til at forstå omfanget af. At prøve at modificere gener er essensen af det, vi gør forkert; at prøve at kontrollere naturen i stedet for at tilpasse os på dens præmisser.

Desuden er der mange andre etiske overvejelser ved brug af GMO, som Etisk Råd ikke forholder sig til. Et stort problem med GMO-planter er, at store GMO-virksomheder, som Monsanto, har patent på GMO-afgrøder. Det betyder blandt andet, at uafhængige forskere ikke får mulighed for at undersøge risikoen ved GMO-afgrøder, før firmaet har givet lov. Fri forskning i GMO-afgrøder er derfor meget sjælden, fordi den er kontrolleret af industrien bag. Meget af den forskning, der ligger, er manufaktureret af firmaerne selv.

Fokus på økologi og madspild
Jeg anerkender Etisk Råds behov for at bidrage med løsningerne på nogle af vor tids største udfordringer. Men ideen om, at vi kan løse fødevare- og klimakrise med GMO, er ikke det rette fokus.

I en tid med befolkningstilvækst, klimaforandringer og miljømæssige forringelser har vi brug for landbrugssystemer, der er mere balancerede med hensyn til bæredygtighed. Økologisk landbrug er en af de sundeste og stærkeste sektorer i dagens globale landbrug og vil fortsætte med at vokse og spille en stadigt større rolle i at brødføde verden. Det giver et tilstrækkeligt udbytte og er bedre til at forene menneskelig sundhed, miljø og socioøkonomiske mål end konventionelt landbrug.

Ifølge FN producerede vi i 2009 allerede nok mad til de 10 milliarder mennesker, vi forventer, bor på kloden i 2050. FN mener, at vi i dag sagtens kunne brødfød op mod 14 miliiarder mennesker, hvis vi kom den enorme madspild til livs (cirka 30 til 40 procent på globalt plan).

Derfor er jeg rigtig glad for det stående flertal imod GMO i landbruget, som nu har eksisteret i godt et år, og håber, det varer ved.

Forrige artikel GMO-skeptiker: Det handler om natursyn GMO-skeptiker: Det handler om natursyn Næste artikel Landbrug & Fødevarer: Gode gevinster i gener Landbrug & Fødevarer: Gode gevinster i gener
  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Gammel traver - endnu engang

    Hvis man nu vil prøve at være politiker som Christian Poll, så må man se bort fra tidligere tids skyklappe position i DN og følge med i den rivende udvikling der sker på planteforædlingsområdet.
    Ckristian Poll kører den 30 år gamle traver endnu engang, om Monsantos patenter og roundup resistente kulturer, velvidende ( må jeg da gå ud fra som debattør/politiker) at der idag findes mange andre typer af GMO, som er værdiladede og meget lig den indtil nu brugte planteforædling med isolering og tilbagekrydsning.
    Hvis politikerne har så meget imod den private investering i GMO, hvorfor har man så ikke bevilget penge til forskning i mængder, så Universiteterne har kunnet tage konkurrencen op med de private firmaer på planteforædlingsområdet !