Analyse: Arne-aftalen er en tak for sidst til de borgerlige

Aftalen om retten til tidligere pension, som et politisk flertal landede natten til lørdag, er en "total sejr" for statsminister Mette Frederiksen (S) og et nederlag for de borgerlige. Det vurderer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring.
"Det er en total sejr for Mette Frederiksen som statsminister, fordi hun har selv lagt personlig politisk kapital i, at Arne skulle gennemføres, og selvfølgelig også for regeringen som helhed. Nu kan Socialdemokratiet sige, at "det, vi sagde før valget, det gjorde vi efter valget," og det er ligesom en formel for troværdighed. Samtidig er det lykkedes at sige tak for sidst til de borgerlige og de radikale for efterlønsreformen, som blev lavet med Radikale og Dansk Folkeparti tilbage i 2011 og gjorde, at Helle Thorning-Schmidt-regeringen var lammet på det spørgsmål. Nu er det så lykkedes at hive DF over i en aftale om Arne, og det gør, at de borgerlige får utroligt svært ved at rulle det tilbage. Så man vinder selv, og man tilføjer også de borgerlige et nederlag," siger Esben Schjørring.
Det er snart tre et halvt år siden, at Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl stod side om side i Cirkusbygningen for at tale om pension. Hvad har det øjeblik betydet for udviklingen i dansk politik?
"Det var 3F, der havde arrangeret det, og det handlede også om at få sat en prop i en yderligere fremskyndelse af pensionsalderen. Det blev ligesom et symbol på, hvor enige de to parter var. Og det, der foregik, var en gensidig blåstempling til det møde. Mette Frederiksen blåstemplede på en vis måde Kristian Thulesen Dahl og DF's velfærdspolitik, mens de blåstemplede Mette Frederiksens udlændingepolitik. De var ligesom en ny akse i dansk politik. Og det, der skete sidenhen, da man spillede ud med Arne i januar 2019, der viste det sig så, at der var enormt mange DF-vælgere der – netop fordi Kristian Thulesen Dahl havde garanteret Mette Frederiksens udlændingepolitiske linje – var klar til at løbe over til hende, fordi hun nu kom med det her forslag, som helt tydeligt har haft en utroligt stor tiltrækningsværdi for helt klassiske DF-vælgere, som er ældre og som tilhører en eller anden form for dansk arbejderklasse".
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Socialdemokraternes grønne selvopgør












