Arla nedlægger knap 200 stillinger

195 ansatte i Arla skal se sig om efter et nyt arbejde.
Det sker, efter at mejerigiganten som led i det interne spareprogram, der går under navnet Calcium, har valgt at nedlægge næsten 200 stillinger.
"Det er aldrig let at sige farvel til værdsatte kolleger, især ikke under disse omstændigheder, og jeg vil gerne takke dem, der forlader os, for det bidrag, de har ydet til Arla Food, og jeg ønsker dem alt godt for fremtiden. Vi vil give vores fulde støtte til de kolleger, der er berørt af denne proces," siger Peder Tuborgh, der er administrerende direktør i Arla, i pressemeddelelsen.
Rammer primært Aarhus
Fyringerne vil finde sted i de finansielle og juridiske afdelinger, ligesom IT og afdelingen, der har ansvar for kontakt med andelshaverne i Arla, bliver ramt. Størstedelen af de berørte stillinger skal findes på hovedkontoret i Aarhus, mens flere af virksomhedens andre europæiske administrationskontorer også vil blive berørt af fyringerne.
Foruden nedlæggelsen af de 195 stillinger forventer Arla at samle firmaets osteproduktion i Storbritannien. Det kan betyde, at yderligere 154 nedlægges inden udgangen af 2018.
Spareprogrammet, der blev præsenteret i starten af året, vil sikre besparelser for i omegnen af tre milliarder kroner inden udgangen af 2020. Det skal hjælpe virksomheden med at blive stærkere og mere konkurrencedygtig.
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk









