Arla siger farvel til kommunikationsdirektør
Astrid Gade Nielsen stopper som kommunikationsdirektør i Arla. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.
Den forhenværende kommunikationsdirektør har været med til at udvikle en ny strategisk retning for Arlas kommunikation, og i den forbindelse har man besluttet, at den øverste kommunikationsansvarlige i Arla skal have en mere international profil.
”Jeg ønsker at takke Astrid for hendes professionelle og dedikerede arbejde for Arla og for den store forskel, hun har gjort for Arla i løbet af sine 25 år i selskabet. Hun har hjulpet ledelsen igennem adskillige store kriser og udfordringer, hvor hun har været sin vægt værd i guld for Arla og alle vores andelshavere," siger Ola Arvidsson, der er koncerndirektør for HR og Corporate Affairs.
Astrid Gade Nielsens afløser bliver Nick Hindle, der kommer fra en stilling som Senior Vice President med ansvaret for kommunikation i McDonald's' britiske afdeling.
Nick Hindle forventes at tiltræde sin stilling til september.
Artiklen var skrevet af
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april










