
Kartellet for bygge- anlægs- og træbranchen får ny topleder.
Søren Sand Kirk er ansat som direktør for BAT-kartellet fra 1. marts.
Det skriver kartellet i en pressemeddelelse.
Den nye kartelboss glæder sig over den grønne omstilling, som er lig med flere opgaver til faglært arbejdskraft. Men samtidig truer unfair konkurrenceforhold og tiltagende arbejdskriminalitet branchen, fastlår han i pressemeddelelsen.
"Vi ser en stigende forråelse på landets byggepladser, hvor udenlandske virksomheder og andre nye aktører underminerer de ordnede forhold, som er en forudsætning for en bæredygtig branche. En central opgave for BAT bliver at række ud til de etablerede virksomheder og brancheorganisationer," udtaler Søren Sand Kirk.
Med ansættelsen af Søren Sand Kirk skifter BAT-kartellet også sin interne stillingsbetegnelse for organisationens topleder. Kirk erstatter nemlig den mangeårige sekretariatschef, Gunde Odgaard, der i oktober 2023 år takkede af efter 29 år i kartellet.
Omtalte personer
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












