Biolog: Miljøstyrelsen anvender ubrugelige registre om PFAS-udledning

Læs Miljøstyrelsens svar til Søren Wium-Andersen nederst i indlægget.

Listen over brancher og industrier, der anvender de svært nedbrydelige PFAS-forbindelser i større mængder er lang. Men landbrugsindustrien glimrer ved sit fravær i Miljøstyrelsens publikation ’Kortlægning af brancher der anvender PFAS’, der udkom i 2016.

For landbruget anvendte langt under et tons ifølge ’Produktregisteret’. Kortlægningen viste, at der blev anvendt PFAS i ikke mindre end 13 brancher, men ikke af landbrugsindustrien.

Kan man glemme 30 tons?

Miljøstyrelsens brancheundersøgelse var baseret på oplysninger fra ’Produktregisteret’, der er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Formålet med registret er at skabe overblik over udbredelsen og brugen af farlige stoffer og materialer i Danmark. Det blev grundlagt i 1979 som et centralt fællesregister for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens publikation har ikke været udarbejdet på basis af de oplysninger, der allerede forelå internt i Miljøstyrelsen.

Søren Wium-Andersen
Biolog

Af Middeldatabasen, der bygger på oplysninger fra blandt andet Miljøstyrelsen, fremgår det, at stoffet fluazinam, som landbruget anvender mod skimmel i kartofler, er anvendt i mængder på over 30 tons aktivt stof i de år, der er dækket af Miljøstyrelsens brancheundersøgelsen af PFAS.

Men Fluzinam er kun et af de mange PFAS-stoffer, der anvendes i landbruget, hvorfor det kan undre, at Miljøstyrelsens publikation ’Kortlægning af brancher der anvender PFAS’ ikke har været udarbejdet på basis af de oplysninger, der allerede forelå internt i Miljøstyrelsen, da publikationen blev udarbejdet.

Rent grundvand vil blive en saga blot

Over 70 procent af de pesticider, der internationalt er blevet nyregistreret mellem 2015 og 2020, indeholder PFAS, hvorfor et indgreb mod disse midler både haster og er nødvendigt. Derfor er det bekymrende, hvis landbrugets forbrug af PFAS-holdige pesticider ikke bliver en del af regeringens indsats.

Det er bekymrende, hvis landbrugets forbrug af PFAS-holdige pesticider ikke bliver en del af regeringens indsats.

Søren Wium-Andersen
Biolog

Hvis der ikke sker noget snarest muligt, vil rent grundvand snart være noget, vi havde i gamle dage. For nedbrydningsprodukterne af PFAS-stofferne ender i grundvandet eller skyller ud i havet via søer og åer, hvorfra de ikke forsvinder. 

Det kan undre, at Miljøstyrelsen, der sidder inde med alle oplysningerne om PFAS-forbruget i de forskellige brancher, ikke offentligt har påpeget de åbenlyse mangler i brancheundersøgelsen fra 2016.

Styrelsen burde have fremlagt de konkrete oplysninger, som styrelsen har ligget inde med om landbrugsindustriens forbrug af disse for miljøet skadelige midler. Miljøstyrelsen burde i denne sag have prioriteret befolkningens sundhed og ikke landbrugets indtjening.

------------------

Kontorchef for pesticider og biocider i Miljøministeriet Maria Sommer Holtze svar til Søren Wium-Andersen:

Den omtalte rapport er et teknologiprojekt, som Miljøstyrelsen har støttet under Teknologipuljen, der støtter projekter indenfor jord- og grundvandsforurening. 

Men der er en naturlig afgrænsning i, at landbruget ikke er med, da det følger af jordforureningsloven paragraf to stykke tre, at jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider ikke er omfattet af loven og derfor ikke betragtes som en jordforurening.

For pesticider gælder, at de aktive stoffer i pesticidprodukter på det danske marked godkendes på EU-plan gennem pesticidforordningen, og at der stilles krav til virksomhederne, at de skal dokumentere, hvilke stoffer der indgår i sprøjtemidlerne.

Ud fra disse oplysninger foretager vi en samlet vurdering og godkender kun pesticidprodukter, hvor den konkrete anvendelse er vist at være sikker i forhold til sundhed og miljø, herunder grundvand. Miljøstyrelsen offentliggør årligt en Bekæmpelsesmiddelstatistik, hvor de solgte mængder af pesticider i Danmark fremgår.