Brexit kan gøre dansk skolemælk og skolefrugt dyrere
PRISSTIGNING: Briternes udtræden af EU kan medføre lavere EU-støtte til skoleordningen for mælk, frugt og grønt. “Bekymrende,” mener Diabetesforeningen.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDet vil være et skridt i den forkerte retning for folkesundheden og kan være med til at øge den sociale ulighed i sundhed.
Sanja Golubovic
Sundhedspolitisk konsulent, Diabetesforeningen
Vi er opmærksomme på de mulige udfordringer, der er i forhold til skoleordningen, og vi vil holde øje med udviklingen fremover.
Mogens Jensen (S)
Fødevareminister
I Danmark er skoleordningen for frugt, grønt og mælk delt op i to. Èn del for tilskud til uddeling af frugt og grønt på skoler, og én del for tilskud til uddeling af mælk og mejeriprodukter i skoler og dagtilbud.
I skoleåret 2017/2018 deltog knap 60.000 børn og unge fra 324 skoler i skoleordningen for skolefrugt og - grønt. De fik uddelt 1.668.138 kg frugt og grønt.
326.800 børn og unge fra 1.550 skoler deltog i skolemælksordningen. De fik uddelt 4.448.468 liter mælk.
Under skolemælksordningen kan skoler og institutioner blandt andet få tilskud til letmælk, minimælk, skummetmælk, kærnemælk, visse oste og skummetmælksyoghurt og skyr.
Kilde: Oxford Research og Landbrugsstyrelsen
Det kan blive dyrere at købe mælk, frugt og grønt for hundredtusindvis af danske skolebørn fremover.
Briternes udtræden af EU kan nemlig betyde mindre EU-støtte til den danske skolemælk og skolefrugt.
I et notat forklarer Miljø- og Fødevareministeriet, at støtten til Danmark som konsekvens af Brexit kan falde fra cirka 30 til cirka 24 millioner kroner årligt, eller hvad der svarer til et fald på 20 procent.
Hvad betyder ordningerne?
Oxford Research har i august 2019 lavet en evaluering af ordningerne for Landbrugsstyrelsen. Her er, hvad de opsummerede:
Skolemælk
"Elever, der er med i skolemælksordningen, indtager signifikant mere mælk og magre mælkeprodukter i skoletiden end elever, der ikke er med i ordningen. Det giver god mening, da det er svært at have mælk og mælkeprodukter med i madpakken. Derudover har ordningen egenbetaling, og man må formode, at de elever, der er tilmeldt, også er børn som godt kan lide mælk.
Skolemælksordningen er således et godt tilbud til de børn og unge, der godt kan lide at få mælk til deres madpakke."
Skolefrugt og -grønt
"Der er ikke en signifikant forskel på hvor meget frugt og grønt, børn og unge indtager, alt efter om de er en del af skoleordningen for frugt og grønt eller ej. Det er dog de ordningsansvarliges oplevelse, at særligt de elever med en dårlig socioøkonomisk baggrund oftere får frugt og grønt, hvis de er med i ordningerne.
Derudover kan ordningen være med til at vænne børnene til at spise forskellige slags frugt og grønt. Samtidig viser evalueringen, at elever, der deltager i skolefrugt og -grønt ordningen, spiser signifikant færre usunde snacks i skoletiden end de elever, der ikke deltager i skolefrugt og -grønt ordningen. Det peger i retning af, at frugt og grønt som mellemmåltid går ind og ”erstatter” en usund snack som mellemmåltid."
Uddrag fra rapporten fra Oxford Research: Evaluering af de EU-støttede skoleordninger ”Skolemælk” og ”Skolefrugt og-grønt”
Fødevarer
