
5. september 2023 kl. 10.49
Landbrug & Fødevarer udnævner Martin Kristian Brauer til ny områdedirektør.
Det skriver han på LinkedIn.
"Vores fødevarer og det dertilhørende landbrug kommer til at spille en central rolle i dansk og udenlandsk politik i de kommende år. Det er både meningsfyldt og spændende at være en del af," skriver Martin Kristian Brauer.
Han har været tilknyttet organisationen i to år, hvor han indtil nu har fungeret som cheføkonom og afdelingschef.
"Jeg fortsætter arbejdet med de samfundsøkonomiske aspekter, men får nu også forbrugeradfærd og trends som ansvarsområde," skriver Martin Kristian Brauer.















