Concito: Danmark bør fremme sund og bæredygtig kost i EU

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Bedre adgang til planterig kost – frugt, grønt, bælgfrugter, fuldkorn – og et lavere indtag af animalske produkter og sukker for borgerne i EU kan spille en nøglerolle i at sikre både klimamål, folkesundhed, fødevaresikkerhed og Europas strategiske autonomi.
Men det kræver politisk handling.
En ny rapport fra tænketankene Agora Agrar og IDDRI, som Concito har bidraget til, viser, hvordan EU-landene kan fremme bæredygtige madvalg gennem fødevarepolitik.
Danmark har gjort fremskridt de seneste år, for eksempel med klimakostråd, støtte til udvikling og afsætning af plantebaserede fødevarer via Plantefonden og udvikling af et statskontrolleret klimamærke. Men der bør gøres meget mere – både i Danmark og EU.
Fødevarepolitikkerne i EU-landene er præget af et ensidigt fokus på information og oplysning til borgerne. Det er nødvendigt, men langt fra tilstrækkeligt, hvis man vil gøre sunde og bæredygtige fødevarer til det oplagte valg for borgerne.
Behov for ny fødevarepolitik i EU
For at hjælpe de europæiske borgere skal de bæredygtige og sunde fødevarer være mere tilgængelige, attraktive og overkommelige i pris.
Der er behov for en ny fødevarepolitik, som ændrer de strukturelle rammer for fødevareforbruget i EU. Det kan ske gennem skærpede krav til offentlige indkøb, fælles mærkningsordninger, begrænsning af markedsføring af de mest usunde og klimaskadelige produkter samt økonomiske incitamenter til grøn omstilling i værdikæden.
Danmark kan løfte den fødevarepolitiske dagsorden og prioritere indsatsen for at styrke EU's arbejde med at fremme et sundt og bæredygtigt fødevareforbrug.
Simone Højte
Klimaanalytiker, Concito
Danmarks erfaringer med kostråd for sundhed og klima, støtte til plantebaserede fødevarer via Plantefonden og etablering af klimamærkning af fødevarer er vigtige skridt og rapporten peger på, at den største effekt opnås, når investeringer og regulering kobles.
Flere europæiske lande har også implementeret fødevarepolitiske tiltag, som Danmark kan lade sig inspirere af. Spanien har fjernet momsen på frugt og grønt.
Sverige har kombineret gratis skolemad med krav om bæredygtighed. Storbritannien har begrænset markedsføringen af usunde fødevarer og indført en afgift på sukkerholdige drikkevarer.
Det virker – og det er relevant at bruge disse erfaringer i alle EU-lande.
På EU-niveau kan der etableres en dedikeret platform for EU-landene til at samarbejde om fødevarepolitikker, der fremmer sundhed og bæredygtighed.
Samtidig kan der på EU-niveau stilles klare krav til, hvordan EU-midler til markedsføring af fødevarer anvendes. For eksempel så man ikke støtter markedsføring af fødevarer, som vi ifølge kostrådene bør spise mindre af.
Danmark kan sætte fødevarepolitik på dagsordenen
Under det danske EU-formandskab i efteråret kan Danmark være med til at sætte dagsordenen på europæisk niveau.
Der er mange relevante politiske processer, hvor Danmark kan løfte den fødevarepolitiske dagsorden og prioritere indsatsen for at styrke EU's arbejde med at fremme et sundt og bæredygtigt fødevareforbrug.
Da Danmark arbejder for, at EU vedtager et ambitiøst 2040-klimamål med en reduktion på mindst 90 procent i forhold til 1990, er det naturligt samtidig at lægge pres på at fremme sundere og mere bæredygtige fødevarevalg som et centralt element for at nå målet.
Danmark kan desuden arbejde for, at investeringer i bæredygtige fødevareværdikæder i EU prioriteres i de indledende drøftelser om EU’s næste budgetramme, samt bakke op om udviklingen af en EU-handlingsplan for at fremme af plantebaserede fødevarer.
For at lykkes med at skabe robuste, sunde og klimavenlige fødevaresystemer skal vi turde regulere bedre og investere klogere. Danmark bør bruge formandskabet til at sætte retningen og skabe bredere opbakning i EU.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer















