Concito: Det bliver dyrt for landbruget at være klimapassiv
INTERVIEW: Det nytter ikke noget at lulle sig frem til de relativt overkommelige klimamål for 2030, da langt mere drastiske mål venter landbruget i 2050, siger Christian Ibsen, direktør i Concito.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørHvis vi bare lige humper os frem til 2030, så viser Klimarådets rapport meget klart, at vi skal reducere meget mere drastisk efter 2030 frem mod 2050, og det kan ikke være i hverken Danmarks, transportens eller landbrugets interesse.
Christian Ibsen
Direktør, Concito
Det vil være meget dyrt ikke allerede nu at tage fat i de virkemidler, der skal bringe os til 2050.
Christian Ibsen
Direktør, Concito
- EU har et reduktionsmål for de ikke-kvoteomfattede sektorer på 30 procent i 2030 i forhold til 2005. For at gennemføre dette har EU-Kommissionen i sommeren 2016 fremsat et forslag til, hvordan reduktionsindsatsen skal fordeles mellem medlemslandene.
- EU-Kommissionen har i sit forslag tildelt hvert EU-land et nationalt reduktionsmål for 2030 på mellem 0 og 40 procent. Ifølge Kommissionens udspil foreslås et dansk reduktionsmål på 39 procent. Danmark får dog mulighed for at benytte forskellige former for fleksibilitet i målopfyldelsen. Forslaget forhandles aktuelt i EU.
- Ifølge Energistyrelsens nye opgørelse vil der være et reduktionsbehov på mellem 21 og 38 millioner ton CO2 (centralt skøn ca. 28 mio. ton) i hele perioden 2021-2030. Klimarådet anslår det svarer til 13,4 millioner ton, hvis Danmark bruger de forskellige former for fleksibilitet i målopfyldelsen (ex. når muligheden for at fratrække LULUCF-tiltag medregnes).
Klimarådets anbefalinger til at reducere drivhusgasudledninger frem mod 2030 er netop landet på politikernes bord.
Anbefalingerne går på, hvordan Danmark når de klimamål for 2030, som EU har sat op for den såkaldte ikke-kvotesektor, populært kaldet "biler, bønder og boliger".
Og her kan landbruget glæde sig over, at det er rimeligt skånsomme anbefalinger, der er landet for landbrugets vedkommende.
Tre veje til omstilling af landbruget
Klimarådet påpeger i sin rapport, at der som udgangspunkt er de følgende tre forskellige veje til at reducere udledningerne fra landbruget:
- Man kan implementere nye teknologier, der reducerer drivhusgasudledningen. Det kan på kort sigt for eksempel være behandling af husdyrgødningen ved forsuring eller bioforgasning og på længere sigt være helt nye måder at producere fødevarer på.
- Man kan producere andre varer end i dag. Det er for eksempel forbundet med en væsentlig mindre drivhusgasudledning at producere kyllinger end køer og grise, og dyrkning af korn på marken kan erstattes af dyrkning af for eksempel bælgfrugter.
- Man kan øge kulstofbindingen i jord og planter. Med det menes udtagning af arealer som lavbundsjorde til for eksempel skovrejsning eller vedvarende græsarealer.
Kilde: Klimarådets rapport "Omstilling frem mod 2030"
Fødevarer
