Concito: Nye EU-klimamål kalder på stærkere regulering af landbruget

Johannes Flatz
Klimaanalytiker i Concito
EU’s fælles landbrugspolitik har potentialet til at få en betydelig klimaeffekt, men har i to årtier ikke reduceret klimaaftrykket.
Tværtimod har den i praksis givet subsidier blandt andet til de mest klimabelastende produktionsformer, især kvægproduktion og landbrugsdrift på drænede lavbundsjorder.
Men med et nyt EU 2040-klimamål på 90 procent og målet om klimaneutralitet i 2050, kan man ikke længere lade stå til. EU bør via sin landbrugspolitik understøtte, at landbrugets klimaaftryk bringes markant ned.
Uden klare økonomiske signaler og et loft over udledningerne i landbruget vil det blive meget dyrt at nå EU’s klimamål.
Johannes Flatz
Klimaanalytiker i Concito
Siden 2023 og frem til for nyligt undersøgte Kommissionen muligheden for at regulere landbrugets udledninger ved at sætte en pris på landbrugets udledninger og dermed følge ‘forurenere betaler princippet’, ikke ulig den danske CO2e-afgift i landbruget.
Concito har sammen med andre aktører fra Danmark og Europa deltaget i dialogen om Kommissionens forslag.
I denne kreds er der enighed om, at landbruget er teknisk vanskeligt og politisk følsomt at regulere, men holdningen er klar: Uden klare økonomiske signaler og et loft over udledningerne i landbruget vil det blive meget dyrt at nå EU’s klimamål.
Ingen garanti for færre udledninger
Vilde landbrugsprotester, et nyt Europa-Parlament, en ny Europa-Kommission og et globalt politisk klima, hvor klimapolitikken presses i baggrunden af hensyn til konkurrenceevne og sikkerhed, har mindsket villigheden til at regulere landbruget.
Konsekvensen er et markant reduceret ambitionsniveau og fokus på det, der er politisk vedtaget allerede: EU’s Carbon Removal and Carbon Farming Certification Framework (CRCF).
I sin grundessens er det et måleværktøj, hvor blandt andet landmænd, skovejere og andre kan skabe og sælge certifikater, når de laver bestemte aktiviteter med en klimaeffekt.
Med en frivillig indsats er der dermed intet loft over udledningerne, intet prissignal på forureningen og dermed ingen garanti for, at de samlede udledninger fra landbruget falder.
Johannes Flatz
Klimaanalytiker i Concito
Det dækker allerede for eksempel skovrejsning og teknologier, der fjerner CO2 fra atmosfæren, og kan potentielt også udvides til at omfatte aktiviteter, der reducerer husdyrs metanudledninger.
Det lyder teknisk, og det er det også. Spørgsmålet er, hvor meget klimahandling vi ender med?
CRCF er nemlig et frivilligt certificeringssystem. Det kan belønne ændrede praksisser eller brug af teknologiske tiltag, såsom brug af metanreducerende fodertilsætning, biogas eller gyllebehandling, men uden krav om at reducere de samlede udledninger fra produktionen.
Med en frivillig indsats er der dermed intet loft over udledningerne, intet prissignal på forureningen og dermed ingen garanti for, at de samlede udledninger fra landbruget falder.
Et politisk problem
I en ny rapport fra Concito viser vi, at hvis CRCF kommer til at omfatte husdyr, kan sektoren levere reduktioner, dog i begrænset omfang, samtidig med at nogle af virkemidlerne er forholdsvis dyre og visse meget usikre.
Men hvis den kommende CRCF-lovgivning for husdyr ikke har klima og kvalitet for øje, kan det risikere at subsidiere business-as-usual og belønne effektivisering, der ikke vil sikre reduktion af de totale udledninger, og dermed ikke garantere, at landbruget bidrager tilstrækkeligt til at nå EU’s overordnede klimamål.
Vi risikerer altså at etablere et kompliceret system med meget begrænset effekt på landbrugets samlede klimaaftryk.
Johannes Flatz
Klimaanalytiker i Concito
Problemet er grundlæggende politisk, ikke teknisk. CRCF-værktøjet er frivilligt og kan hjælpe med at reducere udledningen per liter mælk eller kilo kød.
Det kan være nyttigt, hvis det ender med at måle rigtigt. Men det siger intet om, hvor meget de samlede udledninger fra landbrugssektoren i EU bør være, eller hvilket bindende reguleringsværktøj der skal få os derhen.
Vi risikerer altså at etablere et kompliceret system med meget begrænset effekt på landbrugets samlede klimaaftryk.
Klima og kvalitet
Netop derfor er en pris på landbrugets udledninger, som den vi har vedtaget i Danmark, det rigtige spor. Ikke fordi det er let. Men fordi det virker.
Når Kommissionen alligevel har valgt CRCF-sporet, bør det i givet fald sikres, at det har klima og kvalitet som højeste prioritet.
Kun teknologier og praksisser med dokumenteret og målbar klimaeffekt bør kunne certificeres, og kreditterne skal i videst mulig omgang kunne opgøres i de nationale klimaregnskaber. Ellers tæller de ganske enkelt ikke med i klimamålene.
Frem for alt må CRCF aldrig blive en erstatning for stærkere reguleringsværktøjer, men en trædesten og fundament for et monitoreringssystem for en fremtidig effektiv klimaregulering af landbrugets udledninger på EU-niveau.
De næste år bliver afgørende for landbrugets klimaindsats på EU-niveau.
For enten bruger Kommissionen CRCF som et alibi for ikke at regulere landbruget, eller også –og forhåbentligt – bruges CRCF som et værktøj, der skal supplere de politikker, der faktisk virker: prissætning, standarder og en fødevarepolitik, der reducerer det samlede pres på klima og natur.
Danmark har vist, at det kan lade sig gøre. Spørgsmålet er, hvornår EU tør samle det ømtålelige emne op igen.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












