
Med en nylig stor donation fra Velux Fondene på 156 millioner kroner over fem år udbygger Concito nu sin position som uafhængig videnspartner for aktører i den grønne omstilling.
Tænketanken har ansat syv medarbejdere til at understøtte projekter og programmer – det hidtil største antal nye medarbejdere på fem uger, skriver tænketanken i en pressemeddelelse.
Den nyoprettede analyseenhed skal arbejde med at strukturere Concitos viden og skabe sammenhæng på tværs af de faglige områder internt og styrke opsamlingen af viden eksternt, både nationalt og internationalt.
Concito ønsker med udvidelsen at bygge en stærkere bro mellem parterne i den grønne omstilling.
”Samtidig frigør det ledelseskraft og giver analytiske muskler til rettidigt at bidrage til klimadialogen, dansk og internationalt. På den måde kan vi i endnu højere grad understøtte vores faglige områder, det politiske landskab, relevante aktører og debatten generelt ved at være mere til stede i medierne,” siger direktør Christian Ibsen.
Også på kommunikationsområdet opruster tænketanken, så formidling af viden og etablering af klimadialog i endnu højere grad bliver strategisk forankret og drevet.
”Vi ser et stort potentiale i at geare vores viden med en mere målrettet, strategisk kommunikation. Derved kan vi udbrede vores viden til endnu flere borgere, virksomheder, politikere med videre, og det er en kerneopgave for os,” siger Christian Ibsen.
Bevillingen fra Velux Fondene vil også blive brugt til to andre formål. Her oplyser tænketanken blandt andet, at der skal udrulles en række nye programmer på områder med særligt vidensbehov.
Omtalte personer
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












