Mike DranovCoop amba's administrerende direktør stopper

Mike Dranov fratæder sin stilling som administrerende direktør i Coop amba.
Det skriver han i et opslag på Linkedin.
"Jeg har det sidste halvandet år transformeret Coop amba med ny strategi, ny organisation, nye vedtægter og ny governance, og Coop amba er nu en markant anden, stærkere, men også noget mindre organisation. Derfor er der nu behov for en anden topledelse af selskabet," skriver Mike Dranov.
Coop amba har undergået en række større ændringer, siden OK a.m.b.a blev medejer af Coop Danmark i 2024. Blandt andet har foreningen solgt Coop Bank og omlagt sit investeringsselskab.
Dranov vil blive afløst af nuværende finansdirektør i Coop amba Thomas Finnerup, der vil agere konstitueret administrerende direktør.
Det skriver Coop amba i en pressemeddelselse.
Mike Dranov har været i Coop de seneste 12 år, herunder de sidste fem år som administrerende direktør i Coop amba, der ejer halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark.
Hvad fremtiden bringer for Dranov er endnu ikke sikkert. Dog understreger han, at han vil forsætte sit bestyrelsesarbejde og som underviser på CBS Bestyrelsesuddannelsen.
Mike Dranov har været bestyrelsesformand for henholdsvis Tænketanken Demokratisk Erhverv siden 2017 og UBSBOLIG siden juni 2025.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi
- Økologisk Landsforening: De bæredygtige valg bør belønnes – ikke straffes















