Cowi: Biodiversitet bør være et kardinalpunkt ved de lokale grønne treparters udpegning af arealer

De lokale treparter har en legendarisk mulighed for at tage livtag med alle tre udfordringer på én gang, men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi bærer os ad.

For selvom alle tre problemer er væsentlige i sin egen ret, får de ikke samme grad af opmærksomhed. Det er bekymrende at konstatere, at der i øjeblikket er en tendens til udelukkende at fokusere på klimamål og begrænsning af kvælstofudslip i stedet for struktureret at omfavne biodiversiteten på land i planlægningen.

Vælger vi en klog løsning og placerer arealerne korrekt og rigtigt i landskabet, kan arealerne bidrage til flere målsætninger samtidigt. Dermed opstår der synergieffekter, som begrænser omkostningerne ved at løse alle tre opgaver markant.

Sats på plads til naturen

Cowi er — som de fleste andre — ikke et øjeblik i tvivl om nødvendigheden af en hurtig og kolossal indsats for at mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og drivhusgasser i atmosfæren. Vi arbejder dagligt indgående for og med disse indsatser, blandt andet i vores mange Klimalavbunds- og vådområdeprojekter.   

Klimarådets analyse viser, at hvis vi fokuserer ensidigt på 100 procent målopfyldelse af både klima- og vandmiljømål i vores arealomlægning, så opnår vi samtidigt 16 procent målopfyldelse for biodiversitet.

Men hvis vi i stedet planlægger omlægningsindsatsen efter at opfylde mål for biodiversitet og vandmiljø, så ville vi kunne opnå 100 procent målopfyldelse for vandmiljø, 100 procent målopfyldelse for biodiversitet og 104 procent målopfyldelse af klima.

At adressere biodiversitetstabet betyder, at der skal satses helhjertet på arealer med det enkelte formål, at der skal være plads til natur.

Torben Ebbensgaard og Katrine Grace Turner
Hhv. Biolog og fag- og markedschef samt biolog og seniorprojektchef, Cowi

De mål og indsatser, som foreløbigt er lagt for implementeringen af aftalen 'Et Grønt Danmark', svarer desværre til det første scenarie.

Der hersker måske en naiv tro på, at biodiversiteten, uanset hvilke arealer der vælges og hvordan de etableres, blot vil følge med i kølvandet på disse initiativer. Eller også vælges alene de letteste, hurtigste løsninger uden at se længere ud i fremtiden. Og der er langt til de 'kloge løsninger og kompromiser', som skulle ligge til grund for Grøn Trepart og den ambitiøse omstilling af landbruget.

Der er mange eksempler på, at etablering af næringsrige enge (vådområdeprojekter) eller moser (lavbundsprojekter) på hidtil dyrket jord ikke umiddelbart skaber levesteder for sårbar, truet biodiversitet. I hvert fald ikke de første mange årtier. Og der er enighed om, at målopfyldelse for biodiversiteten kræver sikring af eksisterende sårbare arealer samt store sammenhængende naturarealer, etableret der, hvor flora og fauna får størst gavn af arealerne.

Udgangspunktet skal ikke være klima

Klimarådets analyse maner samtidig enhver tvivl i jorden om fordelene ved multifunktionel målopfyldelse på arealerne. Men indsatsen skal altså planlægges med udgangspunkt i biodiversitet og vandmiljø for at opnå gevinsterne — og ikke med udgangspunkt i klima.

Hvis vi i arbejdet med Grøn Trepart overser den presserende nødvendighed for at adressere tabet af biodiversitet, vil vi i fremtiden miste endnu mere af vores fælles, fantastiske biodiversitet.

Og vi risikerer om få år at skulle udtage endnu mere landbrugsjord i en ukoordineret indsats. At adressere biodiversitetstabet betyder, at der skal satses helhjertet på arealer med det enkelte formål, at der skal være plads til natur.

Og Klimarådet slår fast, at en målrettet indsats for at bevare og styrke biodiversiteten bredt også kan løfte både klima- og vandmiljømæssige mål.

Kystnaturtyperne er blevet glemt

Et særligt indsatsområde bør være vores kystnatur.

Biodiversitetsrådet har, på baggrund af analyser fra både Aarhus og Københavns Universitet, beskrevet, hvor store, sammenhængende beskyttede naturområder kan genskabes for at styrke biodiversiteten i skove, moser, heder, klitter, søer og åer. Men analyserne mangler fokus på, at vores unikke kystnatur forsvinder, når havene stiger som resultat af klimaforandringerne.

En række analyser udført af Cowi for en række kommuner af Natura 2000-områder beskriver, at op til 91 procent af de unikke strandenge kan være forsvundet inden for de næste 100 år, hvis der ikke handles nu.

Det er smerteligt at konstatere, at de unikke kystnaturtyper, der trues af stigende havniveau, tilsyneladende er glemt i processen. Og det bliver dyrt at rette op på i 'næste runde'.

Torben Ebbensgaard og Katrine Grace Turner
Hhv. Biolog og fag- og markedschef samt biolog og seniorprojektchef, Cowi

Havstigninger alene truer også mere generelt en stor del af de mest værdifulde naturtyper i Natura 2000-områderne — så levestederne for sårbare arter af planter, fugle og dyr — risikerer at forsvinde for altid.

Det er smerteligt at konstatere, at de unikke kystnaturtyper, der trues af stigende havniveau, tilsyneladende er glemt i processen. Og det bliver dyrt at rette op på i 'næste runde'.

En øget satsning på genopretning af strandenge vil i høj grad også udløse store klima- og kvælstofspotentialer. De lavtliggende, kystnære landbrugsjorder, som netop er afvandede og opdyrkede tidligere strandenge bag diger, kan gives tilbage til naturen som 'ny natur/strandeng' ved digetilbagetrækning ('Coastal re-alignment') (se figur 1), og samtidig bidrage til opfyldelsen af vores klima- og vandmiljømål.

Disse kystnærearealer på sandede jorder er særligt problematiske i forhold til kvælstoftab, og deres potentiale til både at bidrage til at forbedre vandmiljøet og implementere EU's biodiversitetsstrategi er meget stort.

Figur 1: Illustration af genopretning af strandenge langs kysterne ved tilbagerykning af diger, eller 'Coastal re-alignment', som praktiseres mange steder i Europa. De lavtliggende, svagt skrånende, afvandede marker gives tilbage til naturen og genskabes som strandenge, når havene gradvist stiger (COWI-Arkitema).

Når de 23 lokale, Grønne Treparter begiver sig i gang med at udpege konkrete arealer og genopretningsforanstaltninger, er det essentielt, at hensynet til biodiversiteten er et kardinalpunkt.

Kun på denne måde kan vi sikre, at vi opnår kinderæg-effekten og undgår at overbelaste vores samfundsøkonomi ved at skulle udtage mere landbrugsjord end nødvendigt.

Samtidig kan vi skabe en vifte af samfundsgoder med bedre klima, drikkevand, vandmiljø, natur, friluftsliv, og investeringssikkerhed for land- og skovbrug er jo slet ikke så ringe.

Lad os vælge de kloge løsninger og gribe muligheden.