Bliv abonnent
Annonce
Om  
Pernille Hougaard

Dagrofa ansætter marketingschef fra Arla

22. december 2022 kl. 14.45

Pernille Hougaard er færdig som Senior Global Brand Manager hos Arla Pro og skal nu prøve kræfter som marketingschef i Dagrofa Foodservice. 

Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse. 

Hos Dagrofa Foodservice skal Pernille Hougaard stå i spidsen for virksomhedens marketingafdeling, som i stadig større grad fokuserer på markedsføring via digitale kanaler.

"Pernille Hougaard kommer til at spille en central rolle i forhold til at realisere vores nye digitale marketingstrategi, hvor vi for eksempel har meget fokus på at dele kokkefaglig inspiration med vores kunder," siger kommerciel udviklingsdirektør, Lotte Engsig.

Pernille Hougaard har før i tiden også arbejdet for Kohberg og Unilever. Hun ser især frem til arbejdet med digitale markedsføringsplatforme. 

"Opgaven med at formidle budskabet om, at Dagrofa Foodservice er langt mere end ’bare’ en distributør af fødevarer, tænder mig. Samtidig er det en spændende opgave at skulle være med til at styrke virksomhedens digitale markedsføringsplatforme, der kun får større og større betydning i kampen om kunderne på foodservicemarkedet," siger hun.

Pernille Hougaard begynder i stillingen 2. januar 2023. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026