Dansk Akvakultur: Havbruget har akut brug for svar fra miljøministeren

Af Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Den 26. september offentliggjorde miljøminister Lea Wermelin (S) kommissoriet for den kommende undersøgelse af placeringstilladelser for havbrug.

Dansk Akvakultur hilser miljøministerens beslutning velkommen og ser frem til at få afklaret flere væsentlige spørgsmål, der i årevis har skabt usikkerhed for havbrugsvirksomhederne.

Først og fremmest er det et problem med den manglende sagsbehandling af havbrugenes ansøgninger om placeringstilladelser. 

Den manglende sagsbehandling er sket, på trods af at alle havbrug har ansøgt rettidigt om miljøgodkendelser i 2014, da reguleringen af havbrugenes miljøgodkendelser overgik fra fiskeriloven til miljøbeskyttelsesloven. 

Havbrugskommissoriet må undersøge den vejledning, som Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen har ydet til havbrugene omkring placeringstilladelserne. 

Havbrug reguleres og administreres  nu efter notater, som ikke er offentligt tilgængelige for erhvervet.

Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Sagsbehandlingen har medført stor usikkerhed og økonomiske omkostninger for alle havbrug, som endnu ikke har fået færdigbehandlet deres ansøgninger. Dette er ikke rimeligt. Dansk Akvakultur ønsker ligesom miljøministeren en afklaring.

Uklarheder om habitatdirektivet
Dansk Akvakultur ser også frem til, at undersøgelsen vil afklare de ubesvarede spørgsmål i forhold til habitatdirektivet. 

I havbrugskommissoriet nævnes det, at der skal angives en nærmere årsag til, at habitatdirektivet ikke er blevet iagttaget i forbindelse med placeringstilladelser til eksisterende havbrug.

Her er det væsentligt at fremhæve, at der fra myndighedernes side ikke tidligere er stillet krav om, at placeringstilladelser skal vurderes efter habitatreglerne.

Derudover findes der ikke i habitatdirektivet, eller i fiskerilovens implementering heraf, et krav om, at den samme aktivitet skal vurderes dobbelt på grund af overgangen til miljøbeskyttelsesloven.

Gør grundlaget for forvaltning offentligt
Behandlingen af placeringstilladelserne kompliceres yderligere af, at Miljøstyrelsen har meddelt havbrugene, at der kan stilles spørgsmålstegn ved gyldigheden af de eksisterende placeringstilladelser med udgangspunkt i et ikke offentliggjort notat fra Kammeradvokaten.

I praksis betyder det, at havbrug nu reguleres og administreres efter notater, som ikke er offentligt tilgængelige for erhvervet. 

Denne fremgangsmåde har tidligere været anvendt af Miljø- og Fødevareministeriet i forhold til ansøgninger om miljøgodkendelser af havbrug, hvor ansøgninger og sagsbehandling af VVM-redegørelse i 2015 blev afvist eller stillet i bero af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen med henvisning til et notat fra Kammeradvokaten om Helcom-forpligtelser. 

Miljø- og Fødevareministeriet ville ikke fremlægge forvaltningsgrundlaget på trods af mange anmodninger om aktindsigt fra Dansk Akvakultur. 

Denne praksis har i flere år skabt yderligere usikkerhed og påført unødvendige omkostninger til VVM-redegørelser og lignende for akvakulturerhvervet, når Miljø- og Fødevareministeriet på denne måde beslutter at administrere erhvervet på et juridisk grundlag, som virksomhederne ikke kan få kendskab til.

Interne evalueringer offentliggjort på Facebook
Miljø- og Fødevareministeriets praksis med ikke at ville fremlægge forvaltningsgrundlaget for havbrug i forhold til placeringstilladelser og Helcom står i klar kontrast til, at ministeriets interne notater fra havbrugskommissoriet har kunnet læses på private facebooksider med tilknytning til Danmarks Sportsfiskerforbund. 

Det drejer sig blandt andet om notater fra møder mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen om evalueringer af havbrug i forbindelse med havbrugskommissoriet.

Ydermere har konklusioner fra Miljøministeriets kontrolbesøg hos havbrug været tilgængelige på disse private facebooksider, inden de er blevet sendt til virksomhederne. Denne fremgangsmåde har skabt usikkerhed for havbrugsvirksomhederne om hele kommissoriets formål.

De interne rapporter fra Miljø- og Fødevareministeriet er offentliggjort på Facebook og ikke af anerkendte medier, som kan påberåbe sig kildebeskyttelse. Det burde således være til at finde ud af, hvad hensigten, kilden og årsagen til denne form for "alternativ" aktindsigt har været.