Stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, Selina Juul, har vundet Reader's Digests pris som 'European of the Year 2020'.
Det skriver Stop Spild af Mad i en pressemeddelelse.
Reader's Digest er et amerikansk magasin grundlagt i 1922 og det første af den trykte slags til at blive internationalt udbredt. I dag udgives Reader's Digest i 27 internationale udgaver på 11 sprog og har et globalt oplag på 10,5 millioner magasiner, hvilket gør Reader's Digest blandt de største kommercielle tidsskrifter i verden.
Prisen som 'European of the Year' får Selina Juul for siden 2008 at have arbejdet med at mindske verdens spild af mad. Et arbejde, der har kastet 200 lokale, nationale og internationale projekter, kampagner og indsamlinger af sig. Heriblandt en hel del velomtalte kogebøger.
Derudover har Selina Juul og Stop Spild af Mad givet sine anbefalinger til både EU-Kommissionen og endda Pave Frans, som også har helliget sig kampen for madspildsstop.
Stop Spild af Mad er også en del af regeringens Klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren samt i Klimapartnerskab for handel. Begge med fokus på madspild.
Prisen som 'European of the Year' er med 2020-udgaven blevet uddelt 25 gange og er tidligere tilfaldet europæere, som har gjort sig bemærket inden for temaer som miljø, menneskerettigheder, antikorruption og kvinderettigheder.
Danske Inge Kemp Genefke, som grundlagde Internationale Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (IRCT), er blandt de tidligere prisvindere.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"












