Dansk ornesæd kan være misbrugt i produktion af parmaskinke

MISTANKE: Italienske myndigheder undersøger, om der i strid med EU-regler er brugt dansk avlsmateriale i produktionen af to italienske delikatesser. Engelsk professor advarer mod, at sagen kan undergrave tilliden til hele systemet bag de lokale europæiske kvalitetsfødevarer.

Avlsmateriale fra danske grise kan være blevet misbrugt af italienske producenter bag delikatesserne Parmaskine og Prosciutto de San Daniele.

I hvert fald har italienske myndigheder i længere tid undersøgt den mulige svindel. Tidligere i år har de stormet 30 gårde og slagterier i Italien for at samle hundredvis af DNA-prøver fra de grise, der er anvendt til at producere skinkerne.

Det skriver nyhedsmediet Politico.

Dermed kan producenterne have forbrudt sig imod regler i EU.

Årsagen er, at de to delikatesser er blevet godkendt som “beskyttede geografiske betegnelser”. Det er en ordning for fødevarer, der som følge af deres særlige geografiske oprindelse og traditioner har fået en særlig juridisk beskyttelse mod misbrug eller efterligning af produktnavne.

De særlige gourmetfødevarer, der er en milliardindustri i EU, står dermed stærkt i markedsføringen af deres produkter, der kan sælges til høje priser.

Andre kendte fødevarer med denne særstatus er brands som skotsk whisky, den græske fetaost, den franske champagne eller danske lammefjordsgulerødder.

Men med denne status følger også helt særlige krav til produktionen bag. Forbrugerne skal kunne stole på deklarationen.

L&F holder øje med sagen
Sektordirektøren i Seges bekræfter overfor Altinget, at sagen om de italienske skinker muligvis har tråde til Danmark.

“I marts måned hørte DanAvl hos Landbrug & Fødevarer rygter om en italiensk efterforskning, hvorefter vi kontaktede de italienske myndigheder for at få nogle informationer,” siger Christian Fink Hansen.

Det har dog endnu ikke været muligt at få flere oplysninger, men de italienske myndigheder har bekræftet, at der foregår en efterforskning.

Christian Fink Hansen understreger, at Landbrug & Fødevarer holder øje med sagen.

“Vi ser selvfølgelig med stor alvor på enhver form for mistanke om misbrug af vores brand. Og hvis det er foregået, så er der stor sandsynlighed for, at vi også er blevet snydt,” siger Christian Fink Hansen.

DanAvl skal nemlig have royalties, når andre sælger deres avlsmateriale, og hvis der er blevet solgt avlsmateriale i form af ornesæd uden DanAvls vidende, så er disse afgifter muligvis ikke blevet betalt.

Danske avlsgrise i verdensklasse
Angiveligt angår mistanken om snyd ornesæd fra de danske Duroc-orner, der er en af DanAvls tre anvendte racer til avl i Danmark. De danske grise, der bruges til avl, har et godt renommé ude i verden. 

Gianluca Fregolent, chefen for antisvindelafdelingen ved det italienske landbrugsministerium for de berørte områder af skandalen, fortæller til Politico, at en motivation til at bruge den danske sæd kan være, at de danske afstamninger er blandt dem, der præsterer allerbedst.

Dermed kan producenterne bag parmaskinken med det danske avlsmateriale få højere kvalitet for færre penge. Spørgsmålet er imidlertid, om det i givet fald er tilladt inden for EU's produktionskrav for de beskyttede geografiske betegnelser.

Et gyldent brand
Graham Dutfield er professor i international styring ved University of Leeds i Storbritannien, og han advarer mod, at sagen kan få mere vidtrækkende konsekvenser end den konkrete sag.

“Stormen vil muligvis gå over af sig selv og kun få lidt langsigtet betydning. Mange håber, det bliver tilfældet. Men integritet og god vilje er en forudsætning for det europæiske geografiske betegnelsessystem, og det er en model for en stor del af verden,” skriver Graham Dutfield i en mail til Altinget.

En væsentlig præmis for hele modellen er en tillid til, at producenterne følger reglerne, og at de nationale lande fører kontrollen med deres egne producenter.

Nu stiller sagen om de italienske skinker den model i et kritisk lys.

“I hvert fald hvis det ikke bliver håndteret hurtigt, så kan denne skandale undergrave GI'ernes (geographical indications, red.) troværdighed,” skriver Graham Dutfield.

Og det er der andre lande udenfor EU, såsom USA og Australien, der ikke vil være sene til at bruge som afsæt for yderligere kritik, mener han. De er nemlig ganske kritiske over for det europæiske system.

Vigtigt for EU's konkurrenceevne
Men for EU er det vigtigt at bevare de geografiske betegnelser, da det gør det muligt at opretholde høje priser for små volumenprodukter.

“Det er vigtigt for vores lille kontinent, som helt sikkert ikke kan konkurrere på basis af masseproduktion,” skriver Graham Dutfield.

Ifølge Politico sælges beskyttede geografiske fødevarer typisk til to gange prisen på de umiddelbare konkurrenter, og alene parmaskinken er en industri, der årligt genererer for 750 millioner euro.

En anden konsekvens kan være, at de europæiske forbrugere tøver og selv begynder at vælge billigere alternativer i stedet.

Da hele systemet i høj grad afhænger af troværdighed, advarer Graham Dutfield derfor også mod, at nogle lande for ukritisk sender ansøgninger om geografiske betegnelser afsted uden at have sin dokumentation på plads eller uden at sikre sig, at dem der kontrollerer eller producerer produkterne er tilstrækkeligt ansvarlige.

Forrige artikel Ny debat: Er de ti officielle kostråd forældede? Ny debat: Er de ti officielle kostråd forældede? Næste artikel Her er politikernes grønne kalender på Folkemødet Her er politikernes grønne kalender på Folkemødet
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.