
Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) forfremmer politisk konsulent Romy Andersen til politisk chef. Hun har været ansat i organisationen siden december 2021.
Det skriver DRC i en pressemeddelelse.
Som politisk konsulent har Romy Andersen haft ansvaret for den kommunalpolitiske interessevaretagelse og fødevareområdet, og hun får nu ansvaret for hele det politiske område.
"Romy har igennem de seneste par år indtaget en central rolle i udformningen af DRC's mærkesager, strategi og organisationsudvikling, og vi er glade for' at hun også fremadrettet får en velfortjent og central rolle i sekretariatet," siger direktør Torben Hoffmann-Rosenstock.
Romy Andersen er uddannet cand.scient.pol. Syddansk Universitet. Hun har tidligere arbejdet med kommunalpolitisk interessevaretagelse i Danmarks Idrætsforbund samt været projektleder i Det Konservative Folkeparti.
"Jeg ser frem til at løfte vores politiske mærkesager og vigtigst af alt varetage vores medlemmers interesser, både landspolitiske som lokalt," siger Romy Andersen.
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- De kom chokerede i Folketinget for fire år siden: "Nogle af dem, der har været her længe, er blevet dovne"
- S-borgmestre vil have magt til at stoppe ny svineproduktion
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Concito: Nye EU-klimamål kalder på stærkere regulering af landbruget














