Danskerne spiser sig syge

Danskerne beviser endnu engang, at de langtfra er som adfærdsforskerens Ivan Pavlovs veldresserede hunde. For mens de pavlovske hunde konsekvent savlede, når de blev præsenteret for godbidder, så retter danskerne langtfra så konsekvent ind, når de fodres med sunde kostråd.

Kostvaneforsker Sisse Fagt fik den pointe understreget igen, da hun i 2016 deltog i et projekt med sund mad til lastbilchauffører.

”Blandt tilbagemeldingerne var, at det var vigtigere for dem at have et toilet, hvor de kan tisse, end at maden er sund,” fortæller Sisse Fagt, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.

”Så sidder vi der som akademikere og må erkende, at der er en helt anden virkelighed derude.”

Spørger du mig, skal vi også passe lidt på, at sundheden ikke tager magten, for det kan godt være, du får et længere liv, men ikke nødvendigvis et bedre liv.

Anders Fogh Jensen
Filosof og forfatter

Men det er også en virkelighed, hvor danskerne bogstaveligt talt æder sig ihjel i næringsfattige fødevarer. Hvor flere bliver overvægtige, og flere spiser usundt.

Politikerne bør komme på banen, hvis fedmekurven skal knækkes, lyder opråbet fra sundhedseksperter og -foreninger. Men politikerne tøver. For der er meget, der tyder på, danskerne ikke gider at få proppet politisk tilberedt mad ned i halsen.

Danskernes sundhed er på næsten alle målepunkter blevet forværret, og sundhed er fortsat meget ulige fordelt i Danmark, også når det gælder usunde kostvaner.

Anne Kaltoft
Direktør, Hjerteforeningen

Eksempelvis har Fødevarestyrelsen i årevis ført kampagne for at få danskerne til at spise seks stykker frugt og grønt om dagen. Og selvom danskerne sætter tænderne i mere frugt og grønt, så lever ni ud af ti stadig ikke op til myndighedernes anbefaling. Det viser den nationale sundhedsprofil for 2017 fra Sundhedsstyrelsen.

Og det kan være en farlig leg med ilden ikke at spise nok frugt og grønt – årligt er der 170 ekstra dødsfald på grund af såkaldt iskæmisk hjertesygdom blandt personer, der spiser mindre end 130 gram grøntsager om dagen. Samlet set tæller usunde madvaner – næst efter rygning –  som den risikofaktor, der nationalt koster flest dødsfald og kroniske livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft.

Hvad foregår der?

Arbejder på de indre linjer
Det er bestemt ikke, fordi danske myndigheder ser passivt til. Frokostordninger i daginstitutioner og på arbejdspladser nærer os, kampagner informerer os, og let genkendelige symboler som Fuldkornsmærket guider os.

”Kigger vi 20 år tilbage, så var det nok primært oplysningskampagner, hvor man fortalte, at man skulle spise mindre sovs og mere af noget andet. Men nu arbejder vi mere på de indre linjer, hvor vi forsøger at skabe en række strukturelle forandringer,” fortæller Trine Enevold Grønlund, der arbejder som projektleder for kostrådene i Fødevarestyrelsen.

Eksempelvis har man lavet Nøglehulsmærket, der motiverer fødevarevirksomheder til at gøre deres produkter sundere, og Måltidsmærket, der motiverer kantiner til at leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger.

”Vi vil rigtig gerne arbejde med denne type strukturelle forandringer, fordi det kan få folk til at leve sundere, uden de selv behøver at tænke over det. Og det er selvfølgelig også, fordi det er en måde at nå ud til den gruppe i samfundet, som er ret ligeglade med sundhed,” siger Trine Enevold Grønlund.

Trods tiltagene er halvdelen af den voksne befolkning nu for første gang moderat eller svært overvægtig. Selvfølgelig handler det også om andet end kost. At vi aldrig har haft så meget stillesiddende arbejde. At vi sidder klistret til skærmene. At vi er lidt for vilde med at træde på speedere frem for pedaler.

Men det handler i høj grad også om, at vi i dag har adgang til mad non-stop. At vi propper os med mere slik og sukkerholdige drikke. At vi elsker fastfood og anden næringsfattig mad.

”Vi ser hele tiden modsatrettede bølger, men mere overordnet kan vi se, at vi spiser mere energitæt. Vi spiser mere kompakte fødevarer, og for lidt frugt, grønt, fuldkorn og fisk, og det hænger tæt sammen med udviklingen med overvægt,” fortæller Sisse Fagt.

Energitæt mad er eksempelvis pizza, burgere og kager, der har mange kalorier, men som ikke vejer særligt meget.

Amsterdams krig mod dellerne
Det er en trend, der ikke kun gælder Danmark.

Det internationale netværk for landbrugsforskning CGIAR vurderer, at omkring to milliarder mennesker lider af næringsmangel, og at et lige så stort antal er enten overvægtige eller svært overvægtige. I Amsterdam var tallene for byens børn så foruroligende tilbage i 2013, at byens politikere erklærede krig mod dellerne.

Statistikken sagde, at mellem hvert fjerde og femte barn var overvægtig eller fed. Byens politikere vedtog en strategi, der rakte frem mod 2033, og som forsøger at gribe ind i alle aspekter af børnenes hverdag.

Blandt de mere konkrete tiltag er at etablere cykelstier, samt at veje og måle skolebørn hvert år. I nogle skoler må børnene ikke medbringe andre drikke i klasserne end vand og mælk, og Amsterdam vil ikke økonomisk støtte arrangementer, der også bliver sponsoreret af McDonalds og Coca-Cola. Fra i år er det desuden blevet forbudt at reklamere for usunde fødevarer på byens metrostationer.

”Det her er altså virkelig visionært, fordi det jo ikke er de samme politikere, der har sat det i gang, som kommer til at høste frugterne af det. Det er noget i den stil med langsigtede mål og indsats på tværs af discipliner og ministerier, der skal til,” siger Sisse Fagt.

Indsatsen anerkendes også af den engelske professor i fødevarepolitik, Corinna Hawkes fra Centre for Food Policy ved London University.

”Det, som gør Amsterdam speciel, er, at de gør alt, hvad der er i deres magt for at begrænse fedme ved så omfangsrigt at inddrage alle dele af byrådet og lokalsamfundet,” siger hun.

Borgerne: Hold jer væk
Det ændrer ikke på, at de nationale politikere stadig må på banen, mener Corinna Hawkes. Byerne kan ikke ændre udviklingen alene, fordi der er grænser for, hvad de kan stille op.

”Det er også nødvendigt med en national indsats, og her er problemet, at landene typisk tager et eller to initiativer, som er politisk mulige, men man gør ikke det nødvendige til for alvor at gøre en forskel,” siger hun.

Danmark er ingen undtagelse.

”Der er en meget rød tråd igennem politikernes snak om sundhed, som handler om, at det er op til den enkelte. Det skal være et frit valg. Så man er ikke meget for at gå ind og regulere,” siger Sisse Fagt.

At det kan være politisk omkostningsfyldt, når man som minister prøver at lovgive om danskernes madindtag, viste et forløb fra 2010, hvor tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) måtte trække et forslag tilbage om tvungne madordninger i daginstitutionerne. Motivationen for forslaget var at hjælpe de børn i Danmark, der mødte op med ingen eller dårlige madpakker, men forslaget skabte ramaskrig blandt landets forældre og fik ord som ”rendyrket kommunisme” med på vejen. I stedet blev ordningen gjort frivillig.

Modstanden kan hænge sammen med, at vi lever i en meget liberal tidsalder, hvor man nødig vil krænke individets frihed, mener filosof og forfatter Anders Fogh Jensen.

Og at danskerne efterhånden får en bismag i munden af alle de løftede pegefingre, der rager ind i alle afkroge af vores liv. Om det så er, at vi skal bruge kondom, at fagpaneler skal lære os om børneopdragelse, eller at vi bliver indprentet, at hotdogs er ugleset på aftensbordet.

”Jeg tror, man er ved at få lidt klaustrofobi af, at alt skal gøres til noget risikabelt,” siger han.

Mennesker er slet ikke så rationelle igen, som oplysningstiden ellers gerne ville gøre os til. Vi vil gerne løbe risici, påpeger han. Måske det også er meget godt.

Anders Fogh Jensen laver en reference til forfatteren Dan Turells udsagn ”Pas på pengene”.

”Med det mente han ikke ligesom min mor, at man bare skulle spare, men at man også skulle passe på, at pengene ikke tog magten. Og spørger du mig, skal vi også passe lidt på, at sundheden ikke tager magten, for det kan godt være, du får et længere liv, men ikke nødvendigvis et bedre liv,” siger han.

Madbloggere regerer sociale medier
Fogh Jensens analyse bakkes op af en undersøgelse fra Mandag Morgen og TrygFonden, der viser, at næsten seks ud af ti danskere i 2016 mente, at ”samfundet er præget af sundhedshysteri”.

Men tallene viser også, at 44 procent af danskerne sidste år havde svært ved at finde ud af, hvad der overhovedet er sundt og usundt. I 2011 gjaldt det blot hver fjerde dansker.

En af årsagerne til den stigende forvirring er, at mange danskere i dag henter deres informationer via kommunikationskanaler som Facebook, blogs og andre sociale medier.

For eksempel er Fødevarestyrelsen oppe imod mere end 770 madbloggere. Store som små, sagligt funderede som ikke sagligt funderede.

Fødevarestyrelsen har været på Facebook siden 2012, men erkender, at man ”nok ikke har været så gode til at udnytte det”, som andre har været. Og i mellemtiden er de ”gode råd” om sund mad eksploderet.

Derfor har Fødevarestyrelsen besluttet, at man fremover vil gøre sig mere synlig på de sociale medier, både med sig selv som talerør og via samarbejder.

”Vi kan se, at hvis vi ikke er på de sociale medier, så er der andre, der overtager banen. Så vi vil være mere proaktive og sætte os selv mere i spil ved for eksempel direkte at gå ind og kommentere, når nogen siger noget decideret vrøvl,” forklarer Trine Enevold Grønlund.

Efterlysning: Handlekraftige politikere
Hjerteforeningen mener, at politikerne er nødt til at gribe ind. Det kan være ved at sætte mål for indholdet af mættet fedt, salt og sukker i vores fødevarer eller indføre højere afgifter på usunde føde- og drikkevarer.

”Danskernes sundhed er på næsten alle målepunkter blevet forværret, og sundhed er fortsat meget ulige fordelt i Danmark, også når det gælder usunde kostvaner. Sundhedsprofilen viser, at der er behov for et radikalt holdningsskift på sundheds- og fødevareområdet, hvis danskernes sundhed skal forbedres,” siger administrerende direktør Anne Kaltoft.

Usundheden har en klar social slagside. Ifølge sundhedsprofilen har cirka fem procent af borgerne med en lang videregående uddannelse et usundt kostmønster mod 27 procent af borgerne med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau.

En varm politisk kartoffel, der aldrig har fået sin gang på jorden, er differentieret moms, hvor der kommer højere afgifter på de usunde fødevarer og lavere på de sunde.

”Det tror jeg kunne betyde noget, men det er der ikke politisk vilje til, og så er det jo lidt svært,” siger Sisse Fagt.

I det hele taget skal politikerne på banen, hvis man for alvor vil bremse himmelflugten på danskernes vægte, mener også kostvaneforskeren.

”Selvfølgelig kan man godt sige, at hvis bare folk er oplyste, så er det op til dem selv, om de vil æde sig syge eller ihjel, men når nu over halvdelen er på forkert kurs, så bliver det jo dyrt for samfundet i sidste ende, og så kunne det måske godt være værd at gøre noget,” siger Sisse Fagt.