Debat: Forbrugerne har ret til at kende kalorieindholdet på fastfood

DEBAT: Det skal være obligatorisk at kaloriemærke fastfood, mener Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. At gøre det sundere valg til det lette valg er kernen i effektiv forebyggelse.

Af Mette Lolk Hanak, Ane Eggert Jackson og Morten Ørsted-Rasmussen
Hhv. forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse, chef for Politisk Sekretariat, Diabetesforeningen og forebyggelseschef, Hjerteforeningen

I supermarkederne har stort set alle varer kaloriemærkning. Og Nøglehullet og Fuldkornslogoet gør det endnu lettere at finde fødevarer med lavt indhold af fedt og sukker og dermed lavt kalorieindhold. Samme hjælp til at tage et sundere valg findes ikke for fastfood og takeaway, som vi i stadig stigende mængder køber. Hvorfor ikke?

Fordi EU kun har gjort det obligatorisk at næringsdeklarere såkaldt færdigpakkede varer – altså dem, vi køber i kartoner, poser og flasker i supermarkederne. 
Det er derimod op til det enkelte EU-land at beslutte, om takeaway-aftensmaden, caffe latten, pølsehornene og pizza slicen skal mærkes. Og det er ikke tilfældet endnu i Danmark.

Det bør der laves om på, mener vi i Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse.

70 procent overvægtige i 2045
Det er udviklingen i overvægt, som får os til at arbejde for obligatorisk kaloriemærkning. 2,4 millioner voksne danskere er overvægtige. Det er mere end hver anden og 250.000 flere end for bare fire år siden. En simpel fremskrivning af udviklingen viser, at tallet vil være cirka 70 procent i 2045. Det er en trussel for samfundsøkonomien, sundhedssystemet og for danskernes trivsel.

For overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme, blandt andet type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og 13 kræftformer. Det er helt afgørende at få knækket overvægtskurven, for vi kan ikke behandle os ud af problemet.

Og kaloriemærkning er ifølge blandt andre WHO's agentur for kræftforskning, IARC, et omkostningseffektivt tiltag i forebyggelse af overvægt. Derfor har flere lande allerede indført obligatorisk kaloriemærkning som led i deres forebyggelsesstrategi mod overvægt.

To ud af tre danskere ønsker kaloriemærkning
Det er mere end fem år siden, at vi med god hjælp fra fastfoodbranchen og Fødevarestyrelsen udarbejdede og lancerede retningslinjer for kaloriemærkning, som desværre kun ganske få kæder har indført.

Retningslinjerne gør det nemt og sikkert for kæderne at oplyse kalorieindholdet i deres sortiment. Og mærkningen gør det muligt for kunderne at vælge på et oplyst grundlag. Det er nemlig umuligt – selv for trænede diætister – at vide, hvor mange kalorier der er i forskellige mad- og drikkevarer.

Der er da også solid dokumentation for, at kunderne bestiller og spiser færre kalorier, når der er kaloriemærkning. Indførelse af kaloriemærkning har også fået nogle kæder til at øge deres udbud af mad med færre kalorier og servere det i mindre portioner.

At gøre det sundere valg til det lette valg er kernen i effektiv forebyggelse. En ny Yougov-undersøgelse viser, at to ud af tre danskere ønsker kaloriemærkning. Det understøtter vores ønske om at gøre det til en forbrugerret at kunne se kalorieindholdet i købsøjeblikket, uanset om det er i supermarkedet, på tankstationen eller i kaffebaren.

Politisk handling
Der er brug for politisk handling. Tallene for udviklingen i overvægt og dokumentationen for den positive effekt af kaloriemærkning taler for sig selv. Og et stort flertal af danskerne efterlyser kaloriemærkning.

Retningslinjerne for kaloriemærkning er så gennemarbejdede, at de nærmest kan ophøjes til lov. De overholder dansk og EU-lovgivning og bygger på viden og erfaring fra branchen, videnskabelig litteratur om effekten af kaloriemærkning og anbefalinger for tilsvarende mærkning i udlandet.

Omkostningerne ved kaloriemærkning er begrænsede. På mange kæders hjemmesider findes kalorieoplysningerne, som er lige til at overføre til menutavler og anden skiltning. Kontrollen er allerede i dag omfattet af Fødevarestyrelsens almindelige tilsyn.

Tiden er inde til obligatorisk kaloriemærkning, som gør det muligt for forbrugerne at vælge på et oplyst grundlag og giver kæderne incitament til at arbejde for et kalorielettere udvalg af mad- og drikkevarer.


 

Forrige artikel L&F: Vi skal have fornuften tilbage i fødevaredebatten L&F: Vi skal have fornuften tilbage i fødevaredebatten Næste artikel DPPO: Fiskeriet holder vejret og ruster sig til en fremtid i ukendt farvand DPPO: Fiskeriet holder vejret og ruster sig til en fremtid i ukendt farvand
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.