Debat

Debat: Hvis vi spiser mere plantebaseret, vil pengene fosse ind i statskassen

DEBAT: Fødevareministeriets beregninger viser, at vi kan tjene syv milliarder om året ved at spise mindre kød og flere planter. Hvad venter vi på? skriver Dansk Vegetarisk Forening. 

"Forestil dig, at din 68-årige far i Jylland nu fravælger den røde bøf, når han tænder Weber-grillen i juli måned," skriver Dansk Vegetarisk Forening, der peger på, at en del af corona-regningen kan betales med et mindre forbrug af kød. 
"Forestil dig, at din 68-årige far i Jylland nu fravælger den røde bøf, når han tænder Weber-grillen i juli måned," skriver Dansk Vegetarisk Forening, der peger på, at en del af corona-regningen kan betales med et mindre forbrug af kød. Foto: Morten Stricker Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune-Christoffer Dragsdahl og Katrine Ejlerskov
Henholdvis Generalsekretær og projektleder i Dansk Vegetarisk Forening. 

Forestil dig at coronapandemien er overstået. Året er 2022. Ny viden er kommet til, og langt flere danskere spiser nu meget mere grønt.

Forestil dig, at din 68-årige far i Jylland nu fravælger den røde bøf, når han tænder Weber-grillen i juli måned. I stedet lægger han en saftig linsedelle og en majskolbe på grillen.

Den grønne salat med bønner, kerner og broccoli serveres nu lystigt i den lune sommeraften.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Forestil dig så, at vi ved at spise grønnere afhjælper et hårdt presset sundhedssystem. Langt færre skal nu behandles for hjertekarsygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk.

Forestil dig, at de mange sparede milliarder i sundhedsudgifter i stedet hvert eneste år kan bruges til andre samfundsgavnlige ting. Pandemiberedskab, forebyggelse, klimatiltag? You name it.

Han bunder rødbedesaften om morgenen og spreder ny viden om plantebaseret levevis i sit vitale seniornetværk.

Af Rune-Christoffer Dragsdahl og Katrine Ejlerskov
Dansk Vegetarisk Forening

Og forestil dig så, at dine nærmeste familiemedlemmer nu oplever forbedret livskvalitet og sundhed. Din far oplever måske øget velværd, og han føler sig rask og rørig. Han bunder rødbedesaften om morgenen og spreder ny viden om plantebaseret levevis i sit vitale seniornetværk.

Det, vi skriver her, kan måske lyde utopisk. Men det er det ikke. Det er muligt, hvis vi vil.

Milliarder at hente ved plantebaseret kost
I starten af maj lancerede Fødevareministeriet en længe ventet samfundsøkonomisk beregning foretaget af Københavns Universitet.

Beregningen viser blandt andet, at vi Danmark kan høste knap syv milliarder kroner årligt i kontante gevinster, blot ved at befolkningen som gennemsnit følger de officielle kostråd. Den primære faktor er udskiftning af animalsk føde med vegetabilsk.

Vi er i Dansk Vegetarisk Forening glade for beregningen, da vi længe har efterspurgt den. Men der er grundlag for at foretage endnu en beregning.

I Norge har en tilsvarende sundhedsøkonomisk beregning fra Helsedirektoratet vist, at de sundhedsøkonomiske fordele ved at følge kostrådene giver en gevinst på cirka 14 milliarder danske kroner om året.

Forskellen kan skyldes, at den danske beregning er baseret på, at kun et gennemsnit af befolkningen følger kostrådene.

Vi har desuden sammenholdt den danske beregning med et internationalt studie fra Oxford University fra 2016. Dette studie viser, at en vegetarisk kost, sammenlignet med at følge de officielle kostråd, kan øge den sundhedsøkonomiske gevinst med 32 procent, mens en vegansk kost kan øge gevinsten med 45 procent.

Et stort ønske fra vores side er, at der bestilles endnu en dansk beregning, der også regner på EAT-Lancet Kommissionens anbefalinger samt vegetarisk og vegansk kost. Der bør endvidere regnes på de miljø- og klimaøkonomiske gevinster.

Hvad enten beløbet er syv eller 14 milliarder, og med eller uden en bonus på 45 procent, må det siges at være tiltrængt for samfundet i tiden efter corona, hvor statskassen er tømt.

Læs også

Hvad med regningen for COVID-19?
Der er i øvrigt en anden astronomisk sundhedsøkonomisk regning, som på et tidspunkt skal bogføres korrekt i Finansministeriet, nemlig regningen for COVID-19.

Det fremgår tydeligt af data fra hele verden, inklusive Danmark, at eksisterende kredsløbssygdomme og svær overvægt er de primære risikofaktorer for at blive alvorligt syg af COVID-19.

Det drejer sig om forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og diabetes. Både forskning publiceret i The Lancet og intensivlæger fra Danmark har rettet opmærksomheden mod de celler, som sidder på indersiden af blodårerne (endothelcellerne).

Det ser ud til, at COVID-19 angriber patienter med dysfunktionelle endothelceller særlig hårdt.

Der er meget eksisterende forskning, som peger på, at endothelcellernes sundhed er tæt forbundet med den mad, vi spiser. Mættet fedt (som kommer fra især animalske fødevarer) omdannes til kolesterol, som skader endothelcellerne og dermed øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Hvorimod nitrogenoxid (som blandet andet kan omdannes fra nitratholdige fødevarer såsom grønkål, rødbeder og spinat) kan styrke endothelcellerne.

Det betyder, at markante kostforandringer har potentiale for at forbedre kroppens reaktion på COVID-19, hvilket er godt nyt for personer i de nævnte risikogrupper.

Uafhængigt af dette har forskere fra Ohio State University påpeget, at en vestlig kost (med meget mættet fedt, sukker og raffinerede kulhydrater) bidrager til de sygdomme, som øger sårbarheden overfor COVID-19.

Politisk handling efterlyses
Noget tyder altså på, at det er det samme vestlige kostmønster, der i forvejen koster samfundet milliarder, som coronakrisen har udskrevet en massiv ekstraregning på.

Vi ved endnu ikke, hvor regningen for COVID-19 præcis skal bogføres. Men indtil vi ved det, så er de syv milliarder om året, som Fødevareministeriets beregning viser, at vi kan vinde ved at spise sundere, jo også rigeligt til at motivere politisk handling nu.

Hvis vi går ned ad den grønne plantebaserede vej med politiske tiltag som fremmer grønne måltider, vil milliarderne fosse ind i statskassen i takt med at rødbedesaften, majskolberne og linsedellerne nydes ved grillen af unge og ældre i de lune sommeraftener.

Hvad venter vi på?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune-Christoffer Dragsdahl

Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, næstforperson, International Vegetarian Union
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2012, speciale i mad og landbrug)

0:000:00