Debat: Vi glemmer alt for ofte at spørge landmændene til klimaløsninger

DEBAT: De anses typisk for at være de helt store klimasyndere, men de har størst indblik i deres branche. Derfor er det en stor fejl, at de sjældent tages med på råd, når der skal findes løsninger, skriver Carina Christine Skovmøller fra Syngenta Nordic. 

Af Carina Christine Skovmøller
Ph.d. og chef for bæredygtighed, public affairs og presse i kemikalievirksomheden Syngenta Nordic

Det er ikke nogen nyhed længere, at vi alle skal ændre i vores adfærd og den måde, vi agerer på i vores hverdag, hvis klimamålsætningerne på både dansk og internationalt niveau skal nås. Vi skal finde løsninger, der mindsker CO2-udledning.

En central brik i omstillingen er landbruget, som står for cirka 25 procent af verdens C02-udledning. Derfor er der ingen tvivl om, at landbruget skal påtage sig et ansvar.

Der skal findes nye løsninger, for vi kender ikke alle svarene på, hvordan vi når i mål med den grønne omstilling. Vi skal være modige og turde tage chancer og eksperimentere, hvis vi vil gå forrest i Danmark. Vi skal samarbejde på nye måder for at kunne løse udfordringerne i fællesskab.

Men når disse løsninger skal findes, chancer tages, og samarbejder gentænkes, er det alt for ofte kun politikere, detailhandlen, forskere, ngo’er og industrien, der bliver inviteret hen til bordet.

Vi mangler at inddrage en vigtig del af værdikæden.

Bryder ekkokammer med negativitet
Alt for ofte glemmer vi at spørge landmændene, hvad der står i vejen for dem i den grønne omstilling. Altså hvilke udfordringer har de mennesker, der rent faktisk producerer vores fødevarer og har mange års erfaring med netop det?

Vi må ikke glemme, at vores landmænd arbejder med fødevarer hver dag og har kæmpe viden og knowhow om, hvad der kan lade sig gøre i praksis, og hvad der skaber udfordringer, hvis man vil drive sunde landbrugsforretninger.

Politikere, borgere, virksomheder, ngo’er og industrien gætter alt for ofte på, hvordan landmændene gør tingene, men glemmer rent faktisk at spørge dem om, hvilke udfordringer de reelt set har i deres daglige arbejde.

Landbruget er tit syndebukke, når debatten handler om miljø og klima.

Hver gang landbruget siger noget, bliver det ofte mødt med stor skepsis, hvilket et stykke hen ad vejen er selvforskyldt.

Landbruget har ofte svært ved at komme ud af deres eget ekkokammer, og når de endelig gør, er det negative sætninger, der kommer frem: Høsten var dårlig, det regner for meget, det regner for lidt, de nye reguleringer er for restriktive og så videre.

Men den negativitet, der når den brede befolkning, er ikke et udtryk for manglende engagement og gåpåmod blandt landmændene.

Der er velvillighed og mod til at gøre noget for klimaet i landbruget, men det ses og høres ikke på grund af den kløft af fordomme, der er opstået.

Det kommer til udtryk i den måde, vi til tider dømmer hinanden på, og den kassetænkning, der opstår om vores løsninger – eksempelvis økologisk versus konventionel eller at tænke ens om alle landmænd.

Det må ikke negligeres, at hvis vi skal nå vores fælles klimamålsætninger, er landbruget en central brik, og derfor må vi ikke lade fordommene komme imellem os.

Omstillingen skal foregå i fællesskab Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er det essentielt, at vi alle lytter og forstår landbrugets udfordringer og samarbejder på tværs af sektoren.

Mangel på indsigt
Netop fordi vi skal lytte til udfordringerne og sammen finde løsningerne, har Syngenta fået foretaget en undersøgelse gennem analyseinstituttet Aspecto. Her spurgte vi ind til landmændenes arbejde med bæredygtige investeringer og deres syn på fremtidens landbrug. Tillad mig at dele nogle af resultaterne her.

71 procent af de adspurgte landmænd tænker som minimum i nogen grad på bæredygtighedsfaktoren i de investeringer, de gør sig. Her tales der altså om alle de overvejelser, den enkelte landmand har, når han træffer nye beslutninger i sin produktion. Det er altså mange.

De 71 procent tyder på en velvillighed blandt vores danske landmænd til at gøre noget for den grønne omstilling. Men hvorfor gør de så ikke bare noget nu? Se, her bliver det interessant.

For ifølge undersøgelsen er det netop ikke et spørgsmål om manglende velvillighed, men et spørgsmål om manglende indsigt i, hvordan de bedst kanaliserer deres velvillighed. De to største barrierer, som vores adspurgte landmænd giver udtryk for, er:

1) Viden om, hvilke tiltag man kan gøre sig for at blive mere bæredygtig – 41 procent.

2) Mere klarhed om forskellige tiltags faktiske bæredygtige indvirkning – 39 procent.

Jeg tror, at denne mangel på indsigt i, hvad der rent faktisk skal til, er noget, mange kan sympatisere med. De fleste mennesker i Danmark, tror jeg, er i tvivl om, hvordan man rent faktisk får sammensat en bæredygtig hverdag.

Skal man flyve, eller skal man blive vegetar? Skal man gøre begge dele og undgå karbad? Skal man droppe kaffen og drikke te? Eller er en dansk agurk mere klimavenlig end en spansk økologisk agurk? Og tænk så på landmændene og deres hverdag.

De driver komplekse virksomheder, som har direkte indvirkning på vores miljø og klima. De lever af vores natur og har selvfølgelig ikke interesse i at ødelægge den, men hvis de ikke ved, hvilke tiltag der rent faktisk gør hvad, hvordan skal de så kunne være frontløbere i klimakampen?

Samarbejde på tværs
Industrien, rådgivere og forskere bør gå forrest og blive bedre til at give konkrete retningslinjer til landmændene, så de med sikkerhed ved, hvilke af deres handlinger der er hensigtsmæssige, og hvilke der skal genovervejes.

Der er gode tendenser derude: Landbrug og Fødevarer arbejder med deres vision om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050, store firmaer som DLG og CR foderservice er begyndt at klimamærke deres foder, og vi har i Syngenta afsat to milliarder dollar til bæredygtig innovation.

Det er alt sammen en start, men vi er ikke i mål. Vi skal blive meget bedre til at samarbejde på tværs.

Vi i industrien har et ansvar for at inddrage landmændene i et konstruktivt samarbejde og levere innovative og brugbare løsninger til dem. Det kan vi kun, hvis vi tør lytte til landmændene og blive skarpere og mere erfaringsbaserede i vores kommunikation.

Vi skal sikre os, at vi giver landmændene den information, de har brug for, og ikke den information, vi gerne vil give dem. Vi skal acceptere, at landmændene har svært ved at navigere i de løsninger, der allerede er tilgængelige for dem nu, så vi skal hjælpe hinanden og lytte til hinanden.

Den grønne omstilling bliver kun en realitet, hvis vi omstiller i fællesskab: industri, politikere, forskere, ngo’er såvel som samarbejde med landmændene.

Forrige artikel DN: Overvågning af fisk er i alles interesse DN: Overvågning af fisk er i alles interesse Næste artikel L&F, Dansk Energi og IDA: Klima­forskning mangler strategisk retning L&F, Dansk Energi og IDA: Klima­forskning mangler strategisk retning
Dyrlægeforeningen: Ny lovgivning er ikke ambitiøs nok

Dyrlægeforeningen: Ny lovgivning er ikke ambitiøs nok

DEBAT: Den nye dyrevelfærdslov er ikke ambitiøs nok på dyrenes vegne. Den efterlader produktionsdyrene i et dilemma, fordi de fødes ind i et system for at dø for menneskets hånd, skriver formand Hanne Knude Palshof.