Det danske landbrug er et problem for den globale fødevaresikkerhed
Dansk landbrug forbruger mere protein, end det producerer, viser tal fra Klimarådet. Dermed er Danmark stedet, hvor mad gøres til foder med et gigantisk proteintab til følge, skriver Alexander Holm.
Alexander Holm
Biolog med speciale i naturbeskyttelse, radiovært, debattør og foredragsholderMan skal bladre et stykke igennem Klimarådets rapport ’Danmarks klimamål i 2050’, før man lander på side 76, der viser noget helt særligt: Dansk landbrug forbruger mere protein, end det producerer.
I 2020 producerede dansk landbrug -220.000 ton protein.
Med de nye tal fra Klimarådet in mente, vil jeg kalde det superanimalske danske landbrug et problem for den globale fødevaresikkerhed.
Alexander Holm
Biolog
Det dækker minus syv millioner menneskers proteinbehov.
Noget så bizart bør få enhver til at fremstamme et Lars Aagaardsk "what the fuck?".
Et landbrug, der laver mere protein om til mindre? Altså ikke et der brødføder verdens sultne munde, men et som reducerer den tilgængelige mængde protein?
Fordi dansk landbrug er så animalsk, fordi disse millioner og atter millioner af dyr spiser så meget, er vores land stedet, hvor mad gøres til foder med et gigantisk proteintab til følge.
Som professor Stiig Markager så rammende engang sagde det til Mandag Morgen:
”Dansk landbrugs argument om, at vi skal ud og redde verdens befolkning, køber jeg ikke. Vi laver animalske produkter til middelklassen i Asien og Europa. Der er ikke nogen fattige afrikanere, der får mad af det, vi laver. Tværtimod. Vi køber soja på verdensmarkedet til vores grise for næsen af verdens fattige. En dansk gris har større købekraft end mange af verdens fattigste mennesker.”
I landet hvor proteinet går i minus, efterlades vi med gylle nok til at totalskade et hav.
Det kystnære fiskeri, der ellers producerede fødevarer langt mere bæredygtige end kød og mejeriprodukter på fabrikker, er decimeret.
Vi importerer mere end halvanden million ton regnskovssoja om året.
Det er så meget af den proteinrige soja at skulle det fordeles ud blandt danskerne, ville vi få mere end 250 kilo hver, hvert eneste år.
At dyrke så meget soja gør beslag på et område på 600.000 hektar i Sydamerika, i områder hvor der plejede at være frodig regnskov.
Jeg forstår godt, at landbrugslobbyen arbejder så hårdt for, at vores landbrug fortsat skal være så animalsk og så proppet med dyr, at vi er verdens mest svinetætte nation.
Det er i deres medlemmers – altså de erhvervsdrivende, der laver millionvis af dyr på trange betonanlæg – interesse. Interesseorganisationer laver interessevaretagelse.
Dem jeg har svært ved at forstå, er de politikere, der laver knæfald for landbruget så dybe, at gulvet på Christiansborg får huller.
Alexander Holm
Biolog
Jeg forstår også godt, at de konventionelle landmænd, der driver deres dyreindustri, ikke er interesserede i en omstilling, der vil føre til omkostninger for dem (på den korte bane).
Ingen bryder sig om at afgive privilegier – og lige nu står landbruget i en ret fed position. For dem selv i hvert fald.
Dem jeg har svært ved at forstå, er de politikere, der laver knæfald for landbruget så dybe, at gulvet på Christiansborg (eller Axelborg – der lader ikke til at være langt mellem de to) får huller.
Der er magtforskere, der kalder landbrugslobbyens magt for et demokratisk problem.
Med de nye tal fra Klimarådet in mente, vil jeg også kalde det superanimalske danske landbrug et problem for den globale fødevaresikkerhed.