Karin Liltorp
Christina Olumeko"Det føles så godt!" – Alternativet får ny bolig-, ø- og landdristriktsordfører

Alternativets nye folketingsmedlem Karin Liltorp bliver ordfører for sundhed, psykiatri, social, bolig, ældre, civilsamfund, erhverv, iværksætteri og landdistrikter og øer.
Det skriver hun på LinkedIn.
“Efter et par års 'flirten' er jeg nu helhjertet vendt hjem til Alternativet, og det føles så godt!” skriver Karin Liltorp om partiskiftet på LinkedIn.
Skiftet til Alternativet sker efter hun 23. februar forlod Moderaterne, da hun efter eget udsagn: "ikke kunne stå inde for regeringens måde at bedrive politik på et område, der ligger mit hjerte nær,".
Karin Liltorp overtager sundhed- og psykiatriordførerposten fra Helene Brydensholt, socialområdet fra Torsten Gejl. Bolig, ældre, erhverv og iværksætteriordførerskabet overdrages fra Sascha Faxe, og landdistrikts- og ø-ordførerposten får Liltorp fra Christina Olumeko.
Som noget nyt får Alternativet en civilsamfundsordfører, en post som Karin Liltorp også besad hos Moderaterne, som det eneste medlem af Folketinget.
Alternativets folketingsgruppe tæller nu seks medlemmer.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april














