DF: Ingen efterspørger billigere bøger – folk vil have råd til smør og hakket oksekød

Lad dem spise kage, lød det famøse – måske sande – udtryk fra Dronningen af Frankrig, Marie-Antoinette, tilbage i slutningen af 1700-tallet.
I dag som et efterlevende udtryk om magthavere, der mangler en helt grundlæggende forståelse og sympati for befolkningens udfordringer.
Når jeg rejser rundt i landet, oplever jeg en stigende mængde mennesker, der siger til mig, at de har svært ved at få det hele til at hænge sammen.
Mange må fravælge almindelige dagligvarer som hakket oksekød og smør. Andre siger endda, at de må springe måltider over.
Her taler vi om mennesker, der tidligere har kunnet få almindelig mad på bordet. Men også mennesker, der dybest set efterspørger en normaltilstand, hvor de har råd til at leve.
Regeringen gemmer sig bag inflation
Det er ikke svært at forstå, hvorfor mange har svært ved at få det til at hænge sammen. Priserne på fødevarer er steget mere end den resterende inflation siden Ukraine-krigen, og nogle produkter såsom oksekød er steget endnu mere.
Lad mig sige det sådan her. Jeg har ikke oplevet en borger, der har efterspurgt lavere moms på bøger.
Peter Kofod (DF)
Gruppeformand, Dansk Folkeparti
Samtidig gemmer regeringen sig bag inflation og potentielle undersøgelser, som om vi som land intet kan gøre. Men Danmark skiller sig ud af flere årsager.
Tag bare momsen på fødevarer. I Danmark har vi som bekendt en moms på 25 procent på stort set alle varer.
Kigger vi mod vores nabolande i Sverige og Tyskland, er momsen væsentlig lavere på fødevarer. Og med udsigt til grøn trepart har landmændene sadlet om i deres investeringer, så de simpelthen producerer færre animalske produkter.
Ligeledes har vi forskellige afgifter på for eksempel transport og brændstof, der i sidste ende gør varerne dyrere.
Derfor har vi gentagende gange foreslået at kigge på momsen, ligesom vi står stærkt mod de mange afgifter, der er blevet lavet i klimaets navn. For det er kernepolitik for Dansk Folkeparti, at danskerne har råd til at leve.
Man kan spise billigt papir
Vi har fra Skatteministeriet, at priserne i supermarkederne vil falde med ti procent, og vi har fra Skatteministeriet, at en gennemsnitlig husstand vil spare 5.500 kroner årligt, hvis vi halverer momsen på fødevarer.
Er man en børnefamilie, vil der være mere at hente – ja, man kan jo trække ti procent fra den samlede regning.
De politiske løsninger er der, men det nuværende folketingsflertal tillader det ikke. Argumentet er vistnok, at vi i Danmark ikke kan finde ud af at lave et system, der har forskellige momssatser.
Men så er det jo godt, at regeringen har telefonnumrene til Slovakiets og Ungarns regeringer for inspiration, som åbenbart er så langt teknologisk foran vores regering i Danmark, at det kan lade sig gøre.
Et sted, hvor det dog kan lade sig gøre trods manglende teknologi, er regeringens nye forslag om at fjerne moms på bøger, som åbenbart er blevet den store mærkesag.
Lad mig sige det sådan her. Jeg har ikke oplevet en borger, der har efterspurgt lavere moms på bøger.
Jeg medgiver dog gerne, at for bogorme, der ikke gider rende på biblioteket efter brugte bøger, vil der være penge at hente. Men for alle andre, ja, så må de jo spise det billige papir. I ren Marie-Antoinette-stil.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Socialdemokraternes grønne selvopgør















