DF vil lægge loft på udgifter til kødkontrol

NYHED: Dansk Folkeparti ønsker en strammere styring af slagteriernes udgifter til kødkontrol. K bakker op.
Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann foreslår, at slagterierne skal betale en fast pris pr. slagtet enhed til Fødevarestyrelsen.
Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann foreslår, at slagterierne skal betale en fast pris pr. slagtet enhed til Fødevarestyrelsen.Foto: www.ft.dk
Niels Th. Dahl

Der er ikke noget, vi ville hilse mere velkomment, end den såkaldte fastprismodel.

Erik Bisgaard Madsen
Viceadm. dir. i DMA

Det skal være slut med uventede høje regninger fra Fødevarestyrelsen til de danske slagterier, når der skal falde betaling for udført kontrol af fødevaresikkerheden.

Det mener Dansk Folkeparti, der foreslår en enhedspris for slagterikontrollen, så slagterierne på forhånd ved præcis, hvor meget Fødevarestyrelsens kontrol kommer til at koste f.eks. pr. slagtet gris.

"Det burde være ret nemt at sige, at det koster sådan og sådan for at få udført en bestemt opgave. Det er jo vigtigt for slagterierne at kende deres udgifter, og samtidig kan det måske også give nogle bedre rutiner i kontrollen," siger Dansk Folkepartis fødevareordfører Jørn Dohrmann.

0:000:00